”Hvis jeg havde været i en situation, hvor jeg ikke kunne kæmpe, hvad så?” spørger Birger Andersen og besvarer sit eget spørgsmål:
”Så var det ikke sket en hujende fis i min sag.”
Birger Andersen opbevarer brevet fra Beskæftigelsesankenævnet i inderlommen på sin lysebrune vest sammen med tegnedrengen.
”Lige over hjertet!” påpeger Birger Andersen og klapper brevet gennem stoffet.
Det allerede slidte stykke papir repræsenterer over to års kamp mod Købehavns Kommune. Birger fik det med posten to dage før sin 60 års fødselsdagsfest, hvor han læste det højt for gæsterne som en slags tale.
Første linje lyder: "Vi ændrer kommunens afgørelse. Det betyder, at du har ret til fleksjob."
”Det er sgu bedre end det bedste sovemiddel,” siger Birger Andersen, der ikke har fået en krone ind på kontoen siden efteråret 2011. Konen tjener nemlig for meget til, at han er berettiget til kontanthjælp.
En hujende fis
Vi er i starten af juni. Brevet betyder, at han har haft ret til den såkaldte fleksydelse på 10.410 kroner om måneden siden oktober sidste år. Det er 93.690 kroner før skat.
Samtidig betyder dommen, at han også får 76.000 kroner sit forsikringsselskab.
Afgørelsen betyder også, at Birger Andersens årelange boksekamp mod kommunen om hans ret til fleksjob, er vundet.
Da Avisen.dk første gang skrev om hans sag, havde Københavns Kommune begået en række fejl i hans revalideringssag. Det er to år siden nu. Men da havde hans sag allerede kørt i adskillige år for at afklare, hvad han kunne klare af arbejde.
Kommunen ville sende den dengang 58-årige Amager-borger i almindeligt arbejde, selv om en psykolog og psykiater advarede om, at et for stort pres kunne få ham til at gentage sit selvmordsforsøg.
Ret i uret
Allerede dengang førte han et sindrigt kartotek over sin egen sag. Bunker med aktindsigter og e-mail med rettelser til kommunen. Han sendte også begæringer om aktindsigter af sted for at tjekke om kommunen rettede deres fejl, hvilket langt fra altid var tilfældet.
Birger klagede til Beskæftigelsesforvaltningen, siden til borgmesteren, hvor han også fik foretræde og forklarede sin sag. Til slut nåede klagen det øverste led i klagesystemet, der hedder Beskæftigelsesankenævnet.
Og her fik han ret i, at kommunen havde uret.
Ikke at han ikke havde det på fornemmelsen. For Visitationsudvalget, der valgte at gå imod sagsbehandlerens indstilling til fleksjob, lænede sig op ad en forældet udtalelse fra en gammel psykiater, forklarer han.
”Det er der, at kæden hoppede fuldstændig af for mig. De laver efter min bedste overbevisning selvstændig sagsbehandling uden at høre mig. For i indstillingen fra sagsbehandleren indgår der sgu da ikke en fem år gammel indstilling fra min tidligere psykiater. Det er så himmelråbende dumt,” siger Birger Andersen.
"Sat'me noget slingrepis"
Alt det finder Birger Andersen ud af, fordi han løbende søger aktindsigt i sin sag. Det er du nødt til, hvis du skal have en chance for at følge med i din sag, siger Birger Andersen.
Han mener, at folk, der ikke har evnerne til at kæmpe for deres sag, bliver frataget rettigheder.
”Bliver du syg, er det sate’me en ordentlig gang slingrepis. Det er i orden, at Folketinget vedtager, at det skal være sværere at få kontanthjælp. Men det er ikke i orden, at Halte Karen ikke kan få, men jurist-fruen kan, fordi hun ved, hvordan hun skal slå systemet,” siger Birger Andersen.
De penge, han har haft ret til siden oktober sidste år, går i øvrigt først ind på kontoen 1. september, efter at han gentagne gange har rykket. Skattefar tager 55 procent.