Efter en klage på 176 sider og fire et halvt års kamp har Henriette Færgemand Flink fået tilkendt et fleksjob. Hun anklager Helsingør Kommune for bevidst at fordreje oplysninger i hendes lægejournaler og helt udelade oplysninger for at trække sagen ud og give hende afslag.
Undervejs har hun været uden indtægt i halvandet år, hvor hun og hendes familien har solgt, hvad de havde af værdi på Den Blå Avis. I dag er hun vred over hele forløbet og vil gerne advare andre.
”Oplysninger forsvinder, der bliver taget brudstykker ud af helbredserklæringer og jeg er blevet sendt til smerteklink tre gange. Jeg har en gammel udgave af min sag, hvor der står, at mine børn er en ressource for mig. I den seneste udgave af sagen er de nu en belastning for mig. Det har jeg aldrig sagt,” siger Henriette Flink.
I hendes ti sider lange klage med 166 siders bilag tilbageviser Henriette Færgemand Flink punkt for punkt den ressourceerklæring fra kommunen, der betød, at først kommunen og så Statsforvaltningen nægtede hende fleksjob.
Sendt til smertebehandling igen og igen
Da Henriette Flink søgte om fleksjob, havde hun hængt fast i arbejdsmarkedet med neglene i årevis, og var gået ned fra fuld tid til 22 timer for at kunne klare hverdagen.
Henriette var omkring ti år, første gang hun fik konstateret ondt i ryggen. I sine mange mapper om sagen har hun diagnosepapirer om, at hun lider af kraftig migræne, at bruskskiverne mellem hendes knogler i nakken er slidt væk eller ødelagt med diskusprolapser, hendes ene knæ er ødelagt, hun har slidgigt i fødderne og diagnosen fibromyalgi og en spinalspenose, som giver et tryk på nerverne i nakken.
Henriette Flink kritiserer, at der aldrig blev set på hendes problemer som en helhed, med at der hele tiden blev pillet enkeltproblemer ud, der hver for sig ikke var nok til at berettige fleksjob.
Samtidig blev hun sendt til den ene læge og behandlingstilbud efter det andet
”Jeg er blevet undervist tre gange i det samme materiale om smertebehandling. En gang foreslog de en navngiven smerteklink, hvor der er fem års ventetid på bare at komme til visitationssamtale. Hvad skulle jeg så leve af i mellemtiden, hvor jeg hverken havde ret til kontanthjælp eller sygedagpenge?,” siger hun.
Lægebesøg var 'forsvundet'
Sidste gang, hun fik afslag på fleksjob, skrev kommunen blandt andet, at Henriette Færgemand Flink ikke have været syg, før hun søgte om fleksjob. Hun klagede over afgørelsen til Statsforvaltningen, der også gav afslag.
Så opdagede Henriette Flink, at i den udskrift af hendes lægejournal fra sundhed.dk, kommunen sendte ind til Statsforvaltningen, havde hun ikke været til læge, speciallæge eller på sygehus mellem 2004 og frem til sagen om fleksjob startede.
Da hun selv tjekkede, kunne hun se, at hun i de seks mellemliggende år havde været til læge eller på sygehus 3-4 gange om året med hovedpine, migræne eller rygproblemer.
”De papirer har kommunen bare udeladt. Jeg opdagede også, at der står i sagsakterne, at min egen læge to gange tilbyder kommunen en samlet sygdomsbeskrivelse og helbredsattest på mig. Men kommunen har aldrig kontaktet hende,” siger Henriette Færgemand Flink.
Hun er rasende over, at hun er blevet kørt rundt i manegen i fire et halvandet år.
”I de første to år sad jeg nogle gange og græd hos min sagsbehandler og kom hjem og troede, det var min egen skyld. Da jeg her til sidst gennemskue, hvordan det var foregået. Efter jeg have skrevet klagen og sat mig ind i så mange års papirer kom jeg på hospitalet med låst nakke og kunne ikke bevæge mig, og bagefter lå jeg hjemme tre-fire uger. Jeg tror, det skyldtes jeg var så udmattet,” siger hun.
Alt til salg på den Blå Avis
Det seneste halvandet år uden sygedagpenge sendte Henriette Færgemand Flink og hendes familie ud i et sandt ophørsudsalg.
De solgte en stor del af, hvad de ejede i Den Blå Avis og på kræmmermarkeder. Sølvtøj og guldsmykker, de har arvet, familien sko og tøj, deres møbler, og byggematerialerne, de havde købt for at lave renoveringen af deres hus færdig.
Nu er hun blevet tilkendt fleksjob, men har ikke fundet noget job endnu. Men i det mindste får hun, hvad der svarer til kontanthjælp.
"Det er en enorm lettelse, at der igen kommer penge ind på kontoen hver måned. Bare at kunne købe noget mad, vi faktisk har råd til, og kunne give pigerne en nogenlunde normal hverdag, hvor vi kan købe mad og tøj. Jeg er heller ikke længere så presset af, om vi har noget at sælge gennem Den Blå Avis,” siger Henriette Færgemand Flink.
Kommunen: Sagsforløb kan tage lang tid
Helsigør Kommune er blevet forelagt Henriette Færgemand Flinks sag, men ønsker ikke at kommentere den konkrete sag, udover at kommunen gerne vil have medtaget denne tekst:
"Center for Job og Arbejdsmarked ønsker ikke at kommentere det konkrete sagsforløb. Vi vil gerne generelt oplyse, at sagsforløb vedrørende fleksjob og førtidspension ofte kan tage lang tid, da der skal foreligge klar lægelig dokumentation i forhold til, at borgerens arbejdsevne skal være væsentlig nedsat. Der kan ofte være tilfælde, hvor borgernes egne helbredsmæssige oplevelser ikke kan dokumenteres af læger ved objektive fund og ofte er der flere modstridende lægelige oplysninger. Jobcentrene kan først træffe afgørelse, når der foreligger et oplyst og fuldstændigt grundlag, hvorfor jobcentrene ofte må bede om forskellige oplysninger. Derfor kan disse sagsforløb tage lang tid og det er naturligvis frustrerende overfor borgerne. Jobcentrene ønsker til hver en tid at levere en professionel service, hvor sagsbehandlingen er effektiv og involverende og hvor borgeren kan have tillid til, at jobcentret foretager de korrekte handlinger, ligesom det forventes, at borgerne samarbejder omkring de relevante behandlingsmuligheder."