En dans, en humoristisk sang, smarte effekter og farverige citater.
Politikerne er i den grad rykket ind på de sociale medier, når der skal føres valgkamp. Det gælder også for 41-årige Jens Meilvang, der stiller op for Liberal Alliance.
- En gang i mellem prøver man bare at lave noget, der er sjovt, bare for at tiltrække nogle, siger han til TV2 Østjylland.
Selv er han aktiv på det sociale medie TikTok, hvor han i sin seneste video har smidt jakkesættet og iført sig kasket, solbriller og sangtekster.
- På TikTok er der meget kamp om de unge vælgere. Der skal man helst lave noget, der er lidt gakket for overhovedet at få dem til at se videoen, siger han og fortsætter:
- Hvis man kun stiller sig op helt kedeligt og fortæller om sin politik, så bliver der altså bare scrollet videre med det samme.
Netop det at bruge de sociale medier til at føre sin valgkamp på, er en tendens, der er støt stigende, fortæller Jakob Linaa Jensen, der er leder for Center for Internetforskning på Aarhus Universitet.
- Det havde sin spæde start i 2007, da Anders Fogh Rasmussen var på løbetur med alle sine Facebook-venner, siger han og fortsætter:
- I 2011 begyndte det at tage fart, og i 2015 skete det, som vi forskere kalder en professionalisering, altså at man bruger det meget taktisk og meget strategisk.
Han uddyber, at der nu til dags bliver kastet flere millioner kroner i de sociale medier under en valgkamp.
At bruge penge på sociale medier er ikke en dum idé, understreger Jakob Linaa Jensen. For mange bruger netop de sociale medier til at finde ud af, hvilken kandidat de skal stemme på.
At bruge penge på sociale medier er ikke en dum idé, understreger Jakob Linaa Jensen. For mange bruger netop de sociale medier til at finde ud af, hvilken kandidat de skal stemme på.
Men alt efter hvilken platform man bruger, er der også mulighed for at hente specielle grupper af vælgere ind.
Endvidere udvikles indholdet, politikerne publicerer på de sociale medier, også efter det publikum, der typisk følger med den pågældende platform.
- På Facebook når man typisk folk på mellem 35 og 50 år, mens man på TikTok typisk når førstegangsvælgerne. På Instagram skyder man lidt med spredehagl, men vi ved, at det i hvert fald mest er kvinder, man når der, siger Jakob Linaa Jensen.
Selvom politikerne gennem de sociale medier forsøger at værne om 'personaen bag politikeren', understreger han dog, at der skal være en balance. For vælgerne kan også synes, at det kan blive for meget, når politikerne giver den for meget gas på de sociale medier.