Hvis man er værdifuld for samfundet, skal man kunne komme hurtigere på hospitalet. Sådan lyder begrundelsen for, at regeringen og Dansk Folkeparti alene sidste år brugte cirka 400 millioner skattekroner som tilskud til arbejdsgiverbetalte sundhedsforsikringer, så omkring 500.000 danskere kan komme på privathospital og dermed undgå køen til de offentlige sygehuse.
»Man kan sagtens sige, at der er noget i det, der strider mod den frie og lige adgang til sundhedsvæsenet. Men jeg tror, at det får det offentlige system til at oppe sig, at der på den her måde kommer mere konkurrence fra privathospitalerne,« siger Kim Andersen, skatteordfører for regeringspartiet Venstre.
Kun penge til private
De 400 millioner kroner skal ikke bruges til ekstra lægetimer på offentlige sygehuse, mener Kim Andersen. Selvom det ofte er de samme læger, der arbejder på privathospitalerne, så fungerer privathospitalerne mere effektivt. Og Dansk Folkeparti bakker op.
»Med 400 millioner kunne vi komme et godt stykke ad vejen i det offentlige sundhedsvæsen. Men vi har i forvejen tilført de offentlige sygehuse mange penge. Jeg kan ikke se, hvorfor vi lige skulle tilføre 400 millioner kroner mere,« siger skatteordfører Mikkel Dencker.
Statstilskuddet betyder, at flere kan komme på privathospital, pointerer Venstres Peter Christensen, der er næstformand for Folketingets Skatteudvalg.
»Før man havde forsikringsordningerne, var det kun dem med penge, der kunne bruge privathospitalerne. Nu har flere fået muligheden, og det er jo ikke udelukkende de rigeste, der fårforsikringerne,« siger Peter Christensen.
Han erkender, at det skaber en form for ulige adgang til sundhedsvæsenet, at kun nogle arbejdsgivere tilbyder deres ansatte sundhedsforsikringer, men han afviser, at det kan være anderledes.
»Det er en smuk tanke, at alle skulle have lige adgang til behandling, men det kan ikke lade sig gøre. Vis mig et land i verden, hvor det eksisterer. Vi koncentrerer os om, at der ikke skal være en urimelig venteliste på de livstruende områder – det må være det vigtigste,« siger Peter Christensen.
Nyhedsavisen beskrev tirsdag, hvordan virksomheder siden 2003 har
kunnet sundhedsforsikre deres medarbejdere og trække det hele fra i
skat.
Skattefritagelsen har betydet, at 500.000 fortrinsvis
højtlønnede danskere nu har en sundhedsforsikring, mens resten må
indstille sig på, at staten bruger 405 millioner kroner af fælleskassen
som tilskud til de rigeres sundhedsforsikringer.