Madplanlægning har en række fordele, men kan også virke nærmest kvælende på nogle. Derfor kommer kok og madskribent Louisa Lorang her med nogle forslag til, hvordan man kan madplanlægge efter, hvilken type man er.
- Det gode ved madplaner er, at man meget nemmere kan få brugt alle sine råvarer, så man ikke ender med at smide dem ud. Det er både en fordel i forhold til madspild, men også økonomisk, da det er meget dyrt at smide råvarer ud, siger hun.
Har man købt ind til flere dage, skal man også færre gange i supermarkedet, hvilket også er en fordel.
- Jeg tror, at hvis man laver madplaner, så har man ikke lige så mange spontane køb, hvor man i supermarkedet er sulten og ender med at købe alt for meget, siger Louisa Lorang.
Selv kan hun ikke drømme om at sætte sig ned søndag aften og planlægge en uge frem. Hvis man har det på den måde, så vælg en mere realistisk tilgang.
- Man skal ikke købe ind til for mange dage ad gangen - maksimalt fire dage - ellers bliver det urealistisk, og mange ting bliver fordærvede, siger hun og fortsætter:
- Tænk i, at man kun reelt laver mad hver anden dag, foreslår hun.
Den første dag laver du et reelt måltid, men bruger en del af de tilberedte råvarer dagen efter. På den måde optimerer du også din tid i køkkenet.
- Hvis du køber en kylling, så steger du den hel den ene dag, og næste dag bruger du resterne i en taco.
Så kan man på forhånd tænke råvarerne til at strække sig over flere dage, så bliver madplanlægningen nemmere.
Men er man den mere spontane type, som ikke bryder sig om en fastlåst og stringent indkøbsseddel til fire-fem dage, så lyder Louisa Lorangs råd:
- Tag ud i butikken, og køb efter lyst, og hvad der ser lækkert ud. Så kigger du på det hele, når du kommer hjem og får sat lidt struktur på det. Hvad kan holde sig kortest tid, og hvad passer sammen, siger hun og fortsætter:
- Har du fået en del friske krydderurter og friske rejer med hjem, så brug dem først, og gem løg, porre og kål, som har en længere holdbarhed.
Er man den spontane type, så kræver det nok en vis erfaring med madlavning for at kunne få det hele brugt, mens man som nybegynder nok mere har brug for nogle faste rammer, anbefaler Louisa Lorang.
- Er man helt nybegynder i et køkken, så er det nok bedst at starte ud med at få lidt inspiration fra bøger eller internettet. Og betragt dine rester som en gevinst.
- Har man lavet en stor portion, så har man en luksus-fastfood til sig selv en anden dag, og man kan også med fordel fryse rester ned. Så slipper man for at købe en skod-pizza, den dag man ikke gider at stå i køkkenet, siger hun.
Er man single, kan man også gøre madlavningen nemmere for sig selv ved at bruge råvarerne over mange dage.
- Man skal tænke, at det er smart, at når man har stegt en hel kylling, så har jeg både til min frokost i morgen og til en salat om aftenen - så slipper jeg for at lave mad i tre dage, siger hun.
Og så er det altid en god idé at bakke op, som kokken kalder det. Så er det nemmere at få brugt sine grøntsager, når de nærmest står klar til brug.
- Har du købt en pose gulerødder, så skræl hele posen på én gang, og opbevar det, du ikke bruger, i køleskabet med lidt vand. Det kan man også gøre med kål og andre ting.
Fakta: Forslag til mad over flere dage
- Steg koteletter på gammeldags facon den ene dag, og brug resterne næste dag i en tortilla eller en sandwich.
- Steg en hel kylling, og brug resterne i en taco næste dag.
- Lav chili con carne den ene dag, og spis resten i en burrito eller chimichanga dagen efter.
- Lav en grøntsagssuppe, som dagen efter kan være sovs til en kylling i karry-ret tilsat lidt kokosmælk.
Kilde: Louisa Lorang.
/ritzau fokus/