Danskerne er tilsyneladende upåvirkede af de mange historier i medierne om nedskæringer i kommunale daginstitutioner, nedslidte pædagoger og stadig færre voksne per barn i institutionerne. Af alle kommunale arbejdsområder er daginstitutionerne det, der prioriteres lavest af vælgerne forud for kommunalvalget.
Det fremgår af en undersøgelse, som Analyse Danmark har foretaget for Avisen.dk og Ugebrevet A4 blandt 2.680 repræsentativt udvalgte danskere i aldersgruppen 18-70 år.
Deltagerne i undersøgelsen har taget stilling til, hvor meget deres holdning til 11 forskellige arbejdsområder i deres kommune betyder for, hvor de vil sætte deres kryds til kommunalvalget 21. november. Og kun 37 procent siger, at hensynet til daginstitutioner har meget stor eller stor betydning for deres kryds.
Til sammenligning vil 57 procent af vælgerne lægge meget stor eller stor vægt på deres holdning til kommunens ældrepleje, når de sætter deres kryds.
En skam
Vælgernes holdning ærgrer pædagogernes forbund, BUPL, der kan dokumentere, at en tredjedel af landets kommuner har foretaget nedskæringer på daginstitutionsområdet alene i denne valgperiode.
- Det er en skam, at børnene ikke kan stemme. Vi har 1,2 millioner børn i daginstitutioner – flere end nogensinde, siger BUPL’s formand, Elisa Bergmann.
Hun sigter til, at hvor ældrepolitiske interesser bæres frem af et voksende antal ældre med både stemmer, stemmeret og en magtfuld organisation i ryggen, har børnene langt sværere ved at få deres interesser igennem.
Samtidig spiller det ind på holdningen hos vælgerne, at det er forholdsvis få år, man som forældre er i kontakt med daginstitutioner, og at man derfor ikke er opmærksom på kvalitetsforringelser, der finder sted, mener Elisa Bergmann.
Ifølge undersøgelsen er danskerne nemlig langt hen ad vejen tilfredse med de kommunale dagtilbud til børn. Ud af de 11 kommunale arbejdsområder får området den fjerdebedste rating.
- I den brede befolkning kommer daginstitutioner meget til at handle om en arbejdsmarkedsforanstaltning, der gør, at forældrene kan komme på arbejde. De, der ikke har børn i dagtilbud, tænker, at der skal bare være nogle søde voksne, der holder om dem og trøster dem, når de slår sig. Men jeg ved som pædagog, hvor vigtige de første år af børns liv er. De er faktisk vigtigere end det, der kommer bagefter, for de sætter varige spor, mener Elisa Bergmann.
Politikere går med økonomiske briller
BUPL-formanden oplever, at hun har en god dialog med politikere og fornemmer også, at de har en forståelse for vigtigheden af gode dagtilbud til børn. Men politikere er også påvirkelige af vælgernes holdninger, og derfor er den aktuelle måling dårlig, erkender hun.
- Selvfølgelig er det først, når vælgerne presser politikerne, at de går all in, og området kommer helt i top på dagsordenen. Derfor ligger der en stor opgave for os og forældrene i at forklare vigtigheden af kvalitet i dagtilbuddene, siger BUPL-formanden.
I Forældrenes Landsforening, FOLA, som repræsenterer 1.500 forældrebestyrelser i vuggestuer, dagplejer, børnehaver, SFO’er og klubber, har man engageret sig aktivt i valgkampen op til kommunalvalget. Man har blandt andet hjulpet forældrene med at finde de mest børnevenlige kandidater rundt omkring i landet.
Men tallene i den aktuelle undersøgelse gør det klart for formand Louise Gjervig Lehn, at der nu er behov for at smide pænheden overbord og komme mere bredt ud med sine synspunkter og interesser. For hun er opmærksom på, at politikerne lytter til holdningerne i den brede vælgerbefolkning.
- Vi har nok ikke været gode nok i forhold til den store vælgergruppe. Den store opbakning til en ordentlig ældrepolitik skyldes jo både, at de ældre demografisk set er en stor gruppe, men også at der er yngre generationer, som støtter dem. Vi skal være bedre til at råbe i hvert fald de bedsteforældre op, som skulle have en interesse i deres børnebørns vilkår og trivsel, siger hun.
Forringelser trin for trin
Ifølge FOLA-formanden er der al mulig grund til at råbe op. Enslydende tilbagemeldinger fra forældrebestyrelser går på, at kvaliteten i dagtilbuddene forringes trin for trin hen over årene som følge af nedskæringer og besparelser.
Det enkelte barn får mindre og mindre nærvær og kontakt med voksne, og forældrenes kontakt med den pædagogiske medarbejder er efterhånden også meget beskeden. Forældrene skal selv bringe mere og mere ind i institutionerne. For eksempel bleer og frugt, som før var selvfølgeligheder. Mulighederne for oplevelser begrænses løbende, fordi der simpelthen ikke er nok pædagogiske medarbejdere til at sende en stor børneflok ud af huset.
Samtidig går en udbredt kommunal spareøvelse ifølge Louise Gjervig Lehn ud på, at børnene sendes hurtigere fra vuggestue til børnehave og fra børnehave til SFO og skolestart med endnu færre pædagogiske medarbejdere.
- Børnene går rigtig meget rundt alene, og vores bekymring er jo, at der er mindre stærke børn, som går og putter sig og ikke indgår i gode fællesskaber eller får knyttet relationer. Og voksne, der ikke er opmærksomme på dem, fordi der er for mange børn omkring dem og for mange bleskift, siger hun.
Alene med 17 børn
FOLA-formanden henviser til tal fra BUPL, der viser, at pædagogiske medarbejdere står alene med op til 17 børn store grupper store dele af deres arbejdsdag. Det finder hun skræmmende og dybt tankevækkende, men egentlig ikke overraskende. For det passer til den oplevelse, hun selv har, når hun henter barn, selv om der på det tidspunkt er en time til, at institutionen lukker.
- Vi har i årevis råbt op om, at gode dagtilbud afhænger af, hvor mange ansatte voksne, der er omkring vores børn. Vi ønsker et ordentligt og kvalificeret tilbud til vores børn, der bedst muligt erstatter fraværet af deres forældre. En familiepolitik. Men politikerne er tilbøjelige til at tage de økonomiske briller på og anskue børn som nogle, der ikke har en værdi i sig selv, men bare skal gøres hurtigst mulig klar til at komme ud og gøre noget for samfundet. Det er et stærkt bekymrende signal, mener Louise Gjervig Lehn.
En stakket frist
Holdningen ændrer sig næppe efter dette valg med den prioritering, vælgerne giver området, vurderer valgforsker på Danmarks Medie- og Journalisthøjskole Roger Buch.
- Tilfredsheden med daginstitutioner er jo forholdsvis høj, og hvis det går meget godt, er der jo ingen grund til at sætte det højt på dagsordenen. En anden ting er, at der rent faktisk ikke er så mange børn i disse år. Vi har faldende børnetal og ikke nær så mange børn som for 10 år siden, påpeger han.
Det argument vil imidlertid ikke holde ved kommende valgkampe. Danmarks Statistiks befolkningsprognose viser, at antallet af 0-5 årige børn på landsplan stiger med 15,3 procent frem mod 2015. Det svarer til, at der kommer 55.920 flere 0-5 årige børn. Med den nuværende normering vil det kræve mindst 8.500 flere pædagoger.