Hvis landbrugsstøtten afskaffes, kan de danske landmænd ende med at blive taberne.

Sådan siger Venstres spidskandidat til Europaparlamentet, Ulla Tørnæs, efter at Dansk Folkeparti har foreslået af afskaffe EU's landbrugsstøtte og den såkaldte strukturstøtte.

- Principielt er jeg enig, men det skal ske under ordnede rammer, siger hun.

- Hvis alternativet bliver, at de enkelte stater begynder at støtte deres egne landmænd, så synes jeg ikke, det er et godt forslag, siger hun og påpeger, at landbrugsstøtten de seneste år er blevet beskåret.

På EU's seneste budget blev det vedtaget, at landbrugsstøtten til medlemslandene generelt bliver formindsket. Mens de danske bønder i 2013 fik 7,2 milliarder, vil de i 2020 modtage 6,6 milliarder kroner.

Ulla Tørnæs frygter, at hvert medlemsland vil begynde at støtte deres egne landmænd, hvis landbrugsstøtten bliver afskaffet helt. Hvis det sker, vil Danmark nemlig få svært ved at matche den støtte, som EU's større lande vil kunne give til deres landmænd.

- Den danske statskasse er alt andet lige mindre end den tyske. Så Danmark risikerer at tabe tusindvis af arbejdspladser og gå glip af en milliardeksport, siger hun.

Den bekymring deler EU-ekspert Peter Nedergaard, der er professor på Institut for Statskundskab på Københavns Universitet.

- Dansk landbrug ville komme i store problemer, hvis man afskaffede landbrugsstøtten, siger han.

Det ser dog umiddelbart ikke ud til, at det scenarie bliver virkelighed i den nærmeste fremtid.

Allerede i 2007 vedtog Folketinget en principiel beslutning om at afvikle landbrugsstøtten. Men det store flertal af EU-landene er imod, og derfor er det ikke blevet betragtet som realistisk.

Næsten 40 procent af EU's budget går til landbrugsstøtten, der er blevet kritiseret for at gøre det muligt for europæiske bønder at sælge varer til underpris og udkonkurrere bønderne i u-landene.