Den politiske kamp i Danmark er, modsat hvad medierne giver indtryk af, som regel båret af ordentlighed og respekt, på tværs af partigrænser.

Oplagt for enhver er det således, at Pia Kjærs-gaard (DF) og Marianne Jelved (R), der politisk er på hver sin planet, respekterer hinanden dybt.

Desto mere uværdigt og bekymrende er det derfor, at en stribe borgerlige politikere, især fra Dansk Folkeparti, i strid med sandheden og al anstændighed har beskyldt Enhedslistens Frank Aaen for at have medvirket til tortur, da han i 1980 interviewede en egyptisk fange i et sovjetisk fængsel i Afghanistan.

Aaen har, med stor energi, kæmpet en legitim politisk kamp mod regeringen i spørgsmålet om overdragelse af fanger til USA i 2002, men det er uværdigt og uacceptabelt, at borgerlige politikere har skudt igen ved at beskylde Aaen for det værste, der findes: At udøve tortur.

Påstandene er, som påvist i denne avis i går, løgn og rygtesmederi af værste skuffe. Værst er det, at statsminister Anders Fogh Rasmussen (V) selv har deltaget i den usmagelige kampagne med sine løse påstande om at Aaen »på nærmeste hold« har »studeret« og gjort sig »erfaringer« med tortur.

Frank Aaen klarer sig nok; det rigtigt ulykkelige ved sagen er, at den forrår den politiske debat og skaber grobund for, at politiske argumenter afløses af løgnekampagner.