22.00

Har lige set håndboldkampen i tv og glæder mig over, at vi har vundet. Så kommer Nyhederne, og overraskelsen. Den bygning, som vores skole skal flytte ud i til august, skal måske være nyt ungdomshus. Pludselig er jeg på arbejde igen. Skriver en mail til dem, vi arbejder sammen med, og spekulerer på, hvordan vi skal gribe det an. Kan heldigvis godt falde i søvn.

06.20

Står op og læser avisen. Ta-ger på arbejde med et tidligere tog end normalt.

08.20

Er bekymret over udviklingen. Det sætter os i en vis forlegenhed. Vi er havnet i et politisk spil, som ikke kun handler om de handikappede børns interesser. Det ubehagelige er, at vi ikke ved, hvad man forestiller sig. Skal vi være naboer til de unge fra Ungdomshuset, eller hvad gør vi til august, hvor 20 børn skal i skole?

08.30

Ringer til afdelingsleder Erling Nielsen. Han undrer sig også, men vi bliver enige om, at vi ikke kan være sikre på noget, så længe der ikke ligger en politisk beslutning. Vi ærgrer os, fordi bygningerne er en enestående mulighed for at indrette en special-skole, hvor der både er plads til kontorer, udearealer, psykologer og fysioterapeuter. Kontakter skolebestyrelsen.

09.00

Taler med bestyrelsesformanden. Han er hjemme, og sammen brygger vi et brev til Ritt og Borgerrepræsentationen.

11.00

Et medlem af skolebesty-relsen læser korrektur på brevet, og vi sender det i det interne mailsystem i kommunen. Ringer også til embedsmændene i forvaltningen. Det lyder som om, de også undrer sig over, hvad der er sket.

12.00

Går til frokost. I løbet af en halv time får jeg de første pressehenvendelser. Vi har ellers besluttet ikke at gå til pressen, for vi anfægter ikke beslutningen. Vi er bare bekymrede over, hvad der så skal ske. Derfor kommer det lidt bag på mig, at pressen ringer, men det står selvfølgelig politikerne frit for at videresende mailen fra os til pressen.

13.00

Taler med en del personale, flere aviser og tv-stationer. Formanden for skolebesty-relsen bliver også jagtet. Hans mobil ringer konstant, men han vil ikke udtale sig, før vi har mødtes med skolebestyrelsen.

14.30

Bestyrelsesformanden og jeg stikker hovederne sammen igen. Vi taler om, at vi ikke ønsker at være et led i det politiske spil omkring Ungdomshuset. Vi har ingen uvilje mod Ungdomshuset, men ærgrer os bare over, at vi nu risikerer at skulle på en ommer og finde et nyt sted.

15.00

Mit kontor lukker, men jeg bliver ved telefonen og tager de henvendelser, der kommer. Forbereder mig på aftenens møde i skolebestyrelsen. Det punkt, hvor planerne for indretningen af vores nye skole skulle være drøftet, er taget af. I stedet tager vi en runde om, hvad der er sket i dag, og hvad vi gør.

19.00

Går til møde med skolebestyrelsen. Hvis bygningen glider os af hænde, håber jeg, at vi hurtigt får fundet en løsning. Usikkerheden er svær at rumme. I forvejen er det en stor opgave at have et handikappet barn, og det giver anledning til mange bekymringer, når der sker store skift. Jeg håber, at vi får en hurtig afgørelse, så vi kan finde et egnet sted og få det indrettet.