Rejsen bliver lang og ulideligt varm. Den ender syv gange tættere på Solen, end noget rumfartøj før har været - nemlig i en højde af blot seks millioner kilometer over soloverfladen.
Lørdag morgen opsender USA's rumagentur, Nasa, den knap 700 kilo tunge sonde "Parker Solar Probe" fra Cape Canaveral i Florida.
Rumfartøjet skal, med Nasas ord, "røre ved Solen".
Rejsen gøres mulig af et revolutionerende varmeskjold, som beskytter sonden og dens instrumenter mod de alvorlige tæsk, den vil få undervejs.
Skjoldet kan ifølge nyhedsbureauet AP modstå temperaturer på 1370 grader celsius.
Forskerne håber med missionen at få mere viden om solvinden. Den består af ladede partikler, kaldet plasma, der skydes ud fra Solen og derefter undslipper den stærke tyngdekraft fra stjernen i centrum af vores solsystem, skriver BBC.
Solvinden accelererer til supersoniske hastigheder (hurtigere end lyden), når den bevæger sig gennem Solens ydre atmosfære - koronaen - men man ved ikke hvorfor.
Så forskerne håber at få nogle svar ved at sende sonden ind i selve koronaen.
Den ubemandede sonde er opkaldt efter den 91-årige astrofysiker og solforsker Eugene Parker.
- Der er missioner, som udforsker solvinden, men vi kommer helt ind til dens fødested, siger Nicola Fox, projektforsker ved Johns Hopkins University i Baltimore.
Et af Solens mysterier er, at dens ydre atmosfære er langt varmere end Solens overflade, som har en temperatur på cirka 5600 grader celsius.
Til sammenligning er lava fra vulkanudbrud 700-1200 grader varm. Det giver ifølge forskerne ikke umiddelbart mening, at koronaen er hundreder af gange varmere end selve Solen.
- Det svarer lidt til, at du går væk fra et bål og pludselig får det meget varmere, siger Nicola Fox til BBC.
At forstå, hvordan koronaen fungerer, kan hjælpe forskere med at forudsige farlige solstorme, som kan forårsage strømnedbrud og skade kommunikation på Jorden. Det siger solforsker Alex Young fra Nasa til nyhedsbureauet AFP.
"Parker Solar Probe" vil suse gennem rummet med 700.000 kilometer i timen, og det gør fartøjet til det hurtigste menneskeskabte objekt, siger Nicola Fox.
For at nå målet skal sonden igennem de næste syv år svinge syv gange rundt om vores naboplanet Venus for at få kraft og retning til turen mod Solen. Sonden skal foretage 24 ture rundt om Solen.
Sondens tre sidste solkredsløb - i 2024 og 2025 - bliver de tætteste, skriver AP. Derefter løber fartøjet tør for brændstof, og så vil "Parker Solar Probe" brænde op.
/ritzau/