Torsdag aften i sidste uge begyndte Nørrebrogade at brænde. Københavns Bymuseums inspektør, Niels Jul Nielsen, stod i sin lejlighed og havde første parket. Hans børn råbte på billeder af ragnarokket, men han tyssede lidt på dem.

»Der skal heller ikke gå for meget sensation i urolighederne, fortalte jeg dem,« siger musemumsinspektøren.

Brosten og jernkæder

Alligevel begyndte en tanke at rumstere i baghovedet på ham. Han fandt kameraet frem og gik på gaden dagen efter med en plastikpose. Nu er inspektørens tanke udkrystalliseret i en lille montre på Københavns Bymuseum.

Brosten. En jernkæde. Forbrændt og forvredet asfalt og glas. En smeltet cykelkurv og afbrændte hjul fra en af de talløse containere, der blev brugt til at fodre de mange bål i Nørrebrogade.

»Føler mig som Akkari«

»Når der sker sådan en spektakulær ting i hovedstaden, skal vi bevare og dokumentere det for eftertiden. Udstillingen passer fint ind i vores permanente udstilling Under Demokratiets Vinger ,« siger Niels Jul Nielsen og peger rundt i lokalet, hvor nærmeste nabo er Maos lille røde og andre effekter fra 1970 erne.

Længere nede ligger en politikasket og en bz-maske i en montre som vidnesbyrd om 1980 ernes gadekampe.

Som sagt var der kort fra tanke til handling, og udstillingen om Ungdomshuset blev til på en eftermiddag.

»Men det er lidt vildt, hvor meget opmærksomhed den har fået,« siger museumsinspektøren.

»De seneste dage har jeg følt mig som Ahmed Akkari under Muhammedkrisen. Det er god reklame, men jeg håber også, at det kan få folks øjne op for, at vi har andre gode ting på museet,« fortsætter han.