Af Pernille Mainz og Julie Jo Boding, pema@avisen.dk

Natten til søndag skete det igen. Store dele af en skole brændte ned, sandsynligvis antændt af unge nydanskere. Denne gang gik det ud over Tingbjerg Skole i København, hvor en længe på godt 200 kvadratmeter blev forvandlet til røg og aske.

Institutioner svigter

Skolen er en ud af mange, der gennem den sidste uge er blevet hærget og ødelagt. Og det er ikke tilfældigt, at netop skoler er målet for unges vrede. Det er nemlig den offentlige instans, som hærværksmændene kender bedst til. Det fortæller Talli Ungar Felding, som er psykolog og til daglig behandler kriminelle unge på Psykologisk Center i København.

»Alle børn har gået i skole, og nogle har ikke været glade for det. Derfor hævner de sig. I skoletiden har de følt sig utilstrækkelige og har ikke passet ind. De har måske fået specialundervisning, og lærerne har prøvet at få dem ind i folden, men det er ikke lykkedes. Derfor har børnene efterfølgende fået et hadefuldt forhold til skolen og dens lærere,« forklarer psykologen.

Og det er sket, fordi vuggestuer, børnehaver og skoler er alt for dårlige til at undersøge, hvordan børnene har det socialt og psykisk, mens de er helt små. For allerede der skiller deres opførelse sig ud, mener Talli Ungar Felding.

»Det starter tidligt. Barnet forstyrrer, driller de andre børn, og hører ikke efter hvad den voksne siger. Allerede der, skal pædagogen eller læreren gøre skolepsykologen, lægen eller socialforvaltningen opmærksomme på, at barnets forhold skal undersøges. Måske har barnet en lav intelligenskvotient, måske drikker faren og måske er grunden ordblindhed. Men man gør ikke nok,« siger hun.

Generel frustration

Psykologen køber ikke argumentet om, at unge, som har anden etnisk baggrund end dansk, udøver hærværk, fordi de føler sig diskriminerede.

»De gør det af samme grund som de danskere, der gør det: De har store problemer derhjemme og måske forældre, der ikke kan drage omsorg for dem,« forklarer Talli Ungar Felding.

Formanden for Skolelederne, Anders Balle, ser dog anderledes på det.

»Jeg tror ikke, at det vender sig mod skolen som funktion eller institution. Mit bud er, at det er et udtryk for en mere generel frustration, og så skal det gå ud over noget. Skoler er sårbare, fordi de ligger alene og er forholdsvis let tilgængelige om aftenen og natten,« siger han.