Unge arbejder gratis for at få et caféjob

Unge står i kø for at arbejde som ulønnet på de godgørende caféer. Det er nødvendigt, hvis man vil have et lønnet studiejob på en café.
Cafejob hænger ikke på træerne, og konkurrencen om de eftertragtede studiejob er hård.
Cafejob hænger ikke på træerne, og konkurrencen om de eftertragtede studiejob er hård.
Colourbox

Adgangen til drømmestudiejobbet på en café eller bar er noget nær umulig, hvis du ikke i forvejen har erfaring med at lange caffe latte på stribe over disken.

For det er ikke bare i det 'voksne' erhvervsliv, at erfaring kan betyde forskellen mellem inde og ude. Det gælder i høj grad de café- og bartenderjob, der er attraktive for mange unge.

Især i storbyerne er der rift om caféjobbet. Det får unge til at skumme mælken på frivillig basis for at have noget at skrive på cv’et. Det fortæller Mellemfolkeligt Samvirke og andre velgørende organisationer, der driver nonprofit-cafeer.



Muligheder i frivilligt arbejde

”Caféjobbet er et af de populære studiejob for folk i tyverne. Men de er blevet svære at få fat i, fordi der er så mange om buddet. Den erfaring, som følger med at arbejde frivilligt i caféen, er rigtig vigtig for mange af vores unge, fordi det forbedrer deres chancer for et lønnet caféjob bagefter,” fortæller projektleder Maja Bech Gregersen fra Mellemfolkeligt Samvirkes friviligecafe Mellemrummet i København.

Her skiftes cirka 100 frivillige om at skænke kaffe og lange sandwich over disken.



Lysten til at lave frivilligt arbejde i caféen kan ikke koges ned til et ønske om at samle erfaring alene. Men dette forhold udgør et vigtigt incitament for mange af de frivillige, fortæller Maja Bech Gregersen:

”Vi har kørt kaffekurser, der har været meget populære, fordi det var noget konkret, man kunne tage med sig bagefter.”

Svært at score cafejobbet

Og det er ikke kun i hovedstaden, at unge må opkvalificere sig, hvis de vil svinge et viskestykke. Blandt andet på fairbar i Århus, er billedet det samme.

”Det er ufatteligt svært at få et studiejob som bartender i Århus. Det er ikke udtalt, at man også tager jobbet for at få erfaring, men selvfølgelig er det en del af det samlede billede. Det er også er en af grundene til, at vi har så let ved at få bartendere,” siger leder af fairbars omkring 70 bartendere, Christina Skovgaard Iversen.

På fairbar får de unge blandt andet kurser i hygiejne, kaffebrygning og ølkendskab. Den slags erfaring kan betyde forskellen mellem et ja og et nej, hvis man sætter snuden op efter et lønnet job på café.

Det fortæller Maja Bech Gregersen, der også driver den almindelige café Din Nye Ven i København. Her er mantraet: Ingen erfaring, intet job.

”Vi kigger hårdt på ansøgningerne. Hvis man ikke har erfaring, kommer man slet ikke i betragtning.”

Horesta: Der er kommet flere om buddet

I Horesta - hotel-, restaurant-, catering- og turisterhvervets hovedorganisation – har man bemærket, at adgangskravene til cafe- bartender og tjenerjob er blevet stadig strammere.

”Vi er desværre i en periode, hvor der er ret mange om buddet. I en situation med mange ansøgere, er det naturligt, at man ender med at se på, hvem der har erfaring. Derfor spiller det en større rolle i dag, end for bare fem år siden,” siger formand for Horesta Jens Zimmer Christensen.

Han påpeger, at erfaring ikke er det eneste kriterium, som chefen ansætter efter, og nævner ’relevant uddannelse og personlighed’ som andre vigtige parametre.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.