25.000 unge snupper et sabbatår

Sabbatåret er både godt for modenheden, og når der skal samles point til de videregående uddannelser, siger de studerende. Mellem 25.000-30.000 snupper et friår.
Sabbatåret lever stadig. For nogle kan det være en hjælp til at træffe det rette studievalg.
Sabbatåret lever stadig. For nogle kan det være en hjælp til at træffe det rette studievalg.
Colourbox

Backpacking i Thailand, et halvt år på højskole, eller lærervikar i en tredjeklasse.

Et sted mellem 25.000 og 30.000 unge sagde før sommerferien farvel til gymnasiet eller en lignende uddannelse og goddag til et sabbatår.

Ifølge tidligere års beregninger fra Videnskabsministeriet vil de i mindst et halvt år rejse, arbejde og tage på Højskole.

Her må der indregnes en vis portion bekymrede miner fra forældre, hvoraf nogle ligesom regeringen vil mene, at det er god fornuft hurtigst muligt i gang med de videregående studier.

Point til karaktersvage

Men der er ingen grund til at kigge skævt efter sabbatåret. Faktisk er der flere gode grunde til at sætte pris på det til tider forkætrede år. Det mener blandt andre formanden for Danske studerendes Fællesråd, Magnus Pedersen.

Han fremhæver først den rolle, som friåret spiller, når karaktersvage gymnasiaster skal opsamle point til at søge de videregående studier gennem kvote 2.

”For de personer, vi taler med, og som bruger det, er det i høj grad meget givende. Det er med til at sikre et godt studievalg, og det er uden tvivl med til at sikre, at færre falder fra,” siger Magnus Pedersen.

Ingen grund til dårlig samvitiighed

Samtidig har mange brug for et afbræk i studielivet, når de har gennemført en ungdomsuddannelse, siger formanden:

”Man skal på ingen måde have dårlig samvittighed over at tage det. Det kan være en god beslutning. Det skal være lysten, der driver værket, og derfor kan det være en rigtigt god måde at finde ud af, hvad man vil i livet og modnes lidt.” [pagebreak]

Heller ikke Dansk Industri (DI) ser noget forgjort i at tage et enkelt sabbatår. Forskningspolitisk chef i DI, Charlotte Rønhof, peger ligesom Magnus Pedersen på sabbatårets betydning i forhold til modenhed og Kvote 2-optag.

DI: Kun et år, tak

”Det vigtige er, at der ikke er tale om mange års sabbat,” siger Charlotte Rønhof.

Hun svarer både ja og nej på spørgsmålet om, hvorvidt det kan have betydning for den fremtidige karriere, om man tilbringer sit friår på en strand i Thailand eller som hårdtarbejdende piccolo i et advokatfirma.

"Det korte svar er, at det kan have en positiv betydning, hvis der er tale om et job, der ligger fint i tråd med det, du senere ønsker at beskæftige dig med. Men det er ikke noget, der har nær samme betydning som uddannelse og studiejob,” siger Charlotte Rønhof.

Få finder relevant beskæftigelse

Det kan eksempelvis give point at have arbejdet med miljø under sabbatåret, hvis man efter den videregående uddannelse søger arbejde inden for miljøområdet, siger hun.

Den slags sammenhænge hører dog til sjældenhederne, når man taler om de jobs, som unge ufaglærte kan få:

”Rigtigt mange vil ikke finde en relevant beskæftigelse, så for mange, vil der ikke være en den røde tråd, der gør, at det bliver værdifuldt i forhold til senere ansættelser. Men hvis man har en ide om, hvad man vil lave, og gør det. Så kan det tælle positivt."

Sabbatår

Ifølge Den Store Danske var det oprindeligt sabbatår hvert syvende år i den jødiske kalender.
Syvendeåret var landets sabbat, hvor der ikke måtte sås og høstes, og hvor al gæld skulle eftergives.
Tanken om at ens gæld eftergives hvert syvende år, vil sikkert tiltale mange. Men i dag anvendes betegnelsen om et friår, hvor man tager en pause fra studie eller arbejde og for eksempel tilbringer tid i udlandet.

Kilde: Den Store Danske

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.