De dage er forbi, da ivrige og gavmilde HR-folk viftede med ansættelseskontrakter i korridorerne på universiteterne for at hverve hele årgange af akademikere længe før, de var dimitteret.
I dag føler landets klogeste nyuddannede hoveder sig privilegerede, hvis blot de bliver sendt i aktivering i job med løntilskudsjob, der varer op til et år - eller i virksomhedspraktik, der varer få uger.
Overvældende tilfredshed
En frisk undersøgelse foretaget blandt 600 aktiverede akademiske dimittender under 30 år viser højst overraskende, at de er overvældende tilfredse med den ellers udskældte aktiveringsordning.
"De nyuddannede akademikere har indset, at vejen til et job er langt mere snørklet end tidligere. De synes ikke længere, at aktivering er spild af tid. Tværtimod er det en kærkommen mulighed i mangel på bedre," siger Lars Christensen, der er forsikringschef i CA A-kasse.
Tættere på reelt job
Undersøgelsen, der er udført af Akademikernes Centralorganisation, førnævnte A-kasse samt fire øvrige akademiske A-kasser, viser, at 8 ud af 10 af de aktiverede er overbeviste om, at et job med løntilskud bringer dem tættere på et almindeligt job.
Det synes, at både private og offentlige virksomheder giver dem udfordringer, der passer til deres høje uddannelsesniveau.
Populært alternativ
"Aktivering er blevet et populært alternativ til et normalt job, fordi de unge vedligeholder og opbygger kompetencer og erfaring samtidig med, de de får noget, de kan skrive på deres CV," siger Lars Christensen.
De unge akademikere er lidt mere tilfredse med løntilskudsjob, end med virksomhedspraktik. Til gengæld er de, nøjagtigt som folk med korte- og mellemlange uddannelser, ikke synderlig imponerede over jobsøgningskurserne.
Udnytter kompetencer
"Men når de er tilfredse, skyldes det, at de private virksomheder er i benhård konkurrence og derfor udnytter de kompetencer, akademikerne har," forklarer Lars Christensen, der ikke kun glæder sig sammen med de aktiverede.
Han er ligesom fagforeningen HK/Stat også bekymret, over, at akademikerne i aktivering i staten oftere end tidligere varetager arbejde, som ikke-akademiske medarbejdere organiseret under HK/Stat hidtil har varetaget.
Unfair konkurrence
"De kan udkonkurrere eksempelvis HK’ere og skabe uretfærdig konkurrence, så staten og kommunerne ikke opretter de nye job, som de ellers ville have gjort uden de aktiverede akademikere," siger Lars Christensen.
Thora Petersen, formand for HK/Stat, lægger ikke skjul på, at hun synes, at staten bør ansætte medarbejdere, der er uddannet til administration, når et administrativt job skal besættes.
"Det er en oplagt risiko, at eksempelvis en akademiker med en helt anden faglig baggrund kun vil blive i HK-jobbet i en kort periode," siger hun.
"Derefter skal arbejdsgiveren ansætte og introducere en ny medarbejder. Og det er jo dyrt for skatteborgerne og en belastning for de ansatte, som skal lære en ny kollega om arbejdspladsen igen."
Hun slår fast, at det ikke er afgørende for hende, hvem der sidder i et job, men at: "løn og andre ansættelsesvilkår for jobbet følger vores overenskomst".