Rettelse: Vi har i artiklen præciseret, hvornår Malene Ravn Neumann stoppede med at virke som socialrådgiver. Således stoppede hun som ansat socialrådgiver i oktober 2015 og har siden fungeret som privat socialrådgiver.
Det er slut.
Efter 10 år som socialrådgiver vil Malene Ravn Neumann ikke mere, skriver den 35-årige kvinde i et Facebook-opslag, som er blevet delt næsten 2.000 gange.
- Rent moralsk og menneskeligt kan jeg ikke se mig selv i det her system længere. Jeg har forsøgt at ændre systemet indefra, men det fører ikke til noget. Uanset hvor meget, vi råber op, lytter man ikke til os på gulvet, siger Malene Ravn Neumann til Avisen.dk.
"Så får du lige en ekstra tur i ressourceforløb."
I sine 10 år som socialrådgiver - siden oktober 2015 som privat socialrådgiver - har hun både arbejdet med ledige og sygemeldte, og hun har både været ansat i kommunen og i private firmaer, som løser opgaver for kommunen. Og det har været udmærkede arbejdspladser, understreger hun. Men alle steder er oplevelsen den samme: Systemet hindrer hende i at hjælpe borgerne.
- Det er en oplevelse af, at jeg som socialrådgiver ikke længere kan hjælpe den enkelte syge eller arbejdsløse borger. Der er stukket faste regler ud for, præcist hvad jeg skal foretage mig. Jeg skal bare skubbe alle borgere ind i det samme forløb, den samme pølsefabrik. Det strider imod alt, hvad jeg har lært, og det fører intet godt med sig for langt de fleste borgere, siger hun.
"Vi kører folk rundt i det ene forløb efter det andet"
Som socialrådgiver ville hun gerne bruge sin faglighed og evner som menneskekender ved i samarbejde med den enkelte borger at finde frem til, præcist hvad der skal til, for at han eller hun kommer tilbage i arbejde. Det kunne man bedre for 5-10 år siden. Men den slags individuelle vurderinger er der ikke plads til længere i systemet, er Malene Ravn Neumanns oplevelse.
- I stedet kører vi bare mennesker rundt i systemet, først i det ene forløb, så i det andet forløb, så får du en arbejdsprøvning, og så får du lige en ekstra tur i ressourceforløb. Vi putter bare folk i en krukke og sylter dem. Resultatet er, at de fleste borgere bliver mere og mere syge og kommer længere og længere væk fra arbejdsmarkedet.
Bare en marionetdukke
Det er enormt frustrerende ikke at kunne bruge sin uddannelse og hjælpe de her mennesker på den måde, hun finder bedst, siger Malene Ravn Neumann.
- Lige nu er jeg bare en marionetdukke. Det er spild af faglighed, siger hun.
Som eksempel nævner hun, at socialrådgiveren skal bruge tid på at udfylde et spørgeskema med borgeren hver gang, som bliver brugt til at lave en graf, som viser, hvordan det går med borgeren.
- Så man man bruge en halv time på det hver gang, og det er tomt arbejde, for hverken borgeren eller jeg behøver et skema til at fortælle os, om det går godt eller skidt. Man skaber et helvede af papirer i stedet for at strikke den helt rigtige, individuelle plan sammen.
Politikerne nedsætter bare en ny arbejdsgruppe
Ud over at forsøge at ændre systemet nedefra har Malene Ravn Neumann også forsøgt at ændre det oppefra - nemlig ved at være politisk aktiv for Liberal Alliance. Hun har stillet op til både kommunal- og regionsvalg, og stillede også op som kandidat til folketingsvalget i 2015.
"I stedet skal socialrådgiveren bare sætte borgerne på et kassebånd, så kommunen får refusion."
- Jeg har egentligt indtryk af, at mange politikere gerne vil ændre noget i systemet, men det er svært, når de ikke selv har erfaring med det. Så nedsætter de en arbejdsgruppe eller udarbejder en ny effektiviseringsrapport. I stedet burde de snakke med de mennesker, som arbejder med det her hver dag, siger hun.
Systemet betragter borgeren som bedrager
Også den mistillid, systemet møder den enkelte med, er den helt forkerte tilgang, mener Malene Ravn Neumann.
Det er ikke fordi, hun er imod, at man stiller krav til ledige og forsøger at finde ud af, hvad mennesker på kanten af arbejdsmarkedet hver især kan bidrage med. Hun mener ikke, at alle bare skal have førtidspension, og er heller ikke imod kontrol af ledige, for nogle har brug for et skub og noget hjælp, mener hun.
"Uanset hvor meget, vi råber op, lytter man ikke til os på gulvet."
Men som det er i dag, er det i høj grad kontrol for kontrollens skyld, og ikke noget, der hjælper folk videre, er hendes erfaring.
- Der er den her tilgang, at når en borger træder ind i jobcentret, tænker systemet straks: "Du er en bedrager!". I stedet burde man tænke, hvordan hjælper vi det her menneske videre, som er havnet i et system, som de fleste egentligt ikke ønsker at være i, siger hun.
Her mener hun, man for eksempel burde tage en snak med borgere, som er gået ned på grund af jobbet, om, hvorvidt det kunne være en løsning at gå ned i tid eller at skifte til en anden slags arbejde.
- Jeg mener, man bør give ansvaret tilbage til borgeren og snakke om, hvilke muligheder, der er. Men det er bare ikke det, man lægger vægt på i dag. I stedet skal socialrådgiveren bare sætte borgerne på et kassebånd, så kommunen får refusion.
Ressourceforløb fungerer ikke
Heller ikke ressourceforløbene, som ellers på papiret skulle være et individuelt tilrettelagt forløb for borgeren, giver socialrådgiveren mulighed for at give borgeren den rette hjælp, mener Malene Ravn Neumann.
- Idéen med et rehabiliteringsteam er meget sød i tanken, men det fungerer ikke i praksis. I stedet kommer jeg og borgeren ind til et møde med fem til syv mennesker, som ikke kender borgeren, men som allerede ud fra papirerne har truffet en beslutning om, hvad borgeren skal. Det er kritisabelt, at de skal bestemme. Det burde være socialrådgiveren, som har daglig føling med borgeren, der i samarbejde med borgeren selv fandt ud af det. I stedet sidder jeg også bare som en passiv person ved borgerens side, siger hun.
"Det fik mine alarmklokker til at ringe"
Malene Ravn Neumann er overbevist om, at hun ikke er alene med sin oplevelse. Fra samtaler med tidligere kolleger og fra kommentarer og beskeder i kølvandet på den meget delte Facebook-opdatering har hun indtryk af, at mange offentligt ansatte - blandt andet socialrådgivere, sosu'er, pædagoger og lærere - oplever, at systemet spænder ben for, at de kan udføre deres arbejde ordentligt.
Det er også årsagen til, at mange af hendes tidligere kolleger er stoppet, har hun indtryk af.
- Det fik da også mine alarmklokker til at ringe, at jeg fik nye kolleger hver måned, og man pludselig efter kun et halvt år var den med mest erfaring, siger hun, og understreger, at det ikke handlede om, at arbejdspladsen var dårlig - det var systemet, kollegerne flygtede fra.
- Det må også være frustrerende for borgeren hele tiden at få ny sagsbehandler, og det må ikke være rart igen og igen at skulle fortælle sin livshistorie forfra til en ny person, tilføjer hun.
Vi trænger til politikere med arbejdserfaring
Den store opmærksomhed, som Facebook-opslaget har fået, er kommet helt bag på Malene Ravn Neumann.
- Der er åbenbart mange, som ikke har det godt og ikke føler sig tilpas i det, de laver. Det gør mig ked af det på deres vegne, siger hun.
Hvad hun selv fremover skal arbejde med, ved hun endnu ikke. Men hun ved, at hun trænger til en pause fra jobbet som socialrådgiver.
- Jeg vil stadig gerne ændre systemet, men jeg kan ikke længere se hvordan jeg kan gøre det indefra, siger hun.
Hun brænder dog stadig for at ændre på tingene politisk, og stiller derfor også op til kommunal- og regionsvalg i 2017 for Liberal Alliance.
- Vi ser den ene uduelige politiker efter den anden uden erhvervserfaring, som bare er gået direkte fra universitetet. Jeg synes, vi trænger til politikere med livserfaring, og nogen som ved noget om det fagområde, de udtaler sig om.