»Forleden aften mens urolighederne rasede, blev jeg ringet op af en pige i min opgang. Hun bad mig om at gå ned og tjekke, om hendes bil var blevet brændt af. Rundt om på husmurene her på Nørrebro, kan vi se de unges graffiti. Der står ofte ’lov smadrer liv’, men de glemmer, at de også selv smadrer liv,« fortæller Rune Kock.
Han er talsmand for ’Sammenslutningen på Nørrebro’, der i dag var på gaden med flyveblade, der ikke kan misforståes: ’Vores Nørrebro brænder. Og det er jer - De Autonome - der stryger tændstikken.’, ’Drop jeres Fascistoide metoder og kom ud af jeres selviscenesatte martyrium’ og ’I er ikke velkomne’ lød beskederne til de unge hærværksfolk.
Spinker og sparer
Rune Kock anslår, at sammenslutningen repræsenterer omkring et par tusinde beboere på Indre Nørrebro, og langt de fleste af dem var glade for, at de gik på gaden i går med det krasse budskab.
»Der er et stort tavst flertal på Nørrebro, de gamle og børnene blandt andet, som ikke har nogen stemme i den her konflikt. De unge glemmer, at deres handlinger har store konsekvenser. Det er en forfærdelig oplevelse at se sin cykel eller bil blive brændt af neden for ens vinduer. Mange af de unge familier spinker og sparer for at købe en bil til 30.000 kroner, som det ikke kan betale sig at tegne kaskoforsikring på. Men det er ødelæggende for en lille børnefamilie at miste 30.000 kroner i budgettet. På den måde smadrer Ungdomshuset liv,« siger Rune Kock, der ikke forstår de unge.
»Den der med ikke at pisse i sin egen sandkasse har de åbenbart ikke forstået. Det kan godt være, at de kun har foragt over for folk, der svarer enhver sit og lever et småborgerligt liv. Men vi har krav på respekt, og vi vil ikke finde os i volden og hærværket,« understreger Rune Kock.
Gamle voldspsykopater
I følge sammenslutningen har folk flere steder på Nørrebro dannet vagtværn, der skiftes til at holde vagt i portene og i gårdene, hvor aktivisterne gemmer sig under kampene og typisk stjæler affaldscontainere og cykler til deres bål. I Elmegade fik en aktivist den anden nat et lag stryg og blev sendt tilbage på gaden med røven bar, lyder et hårdnakket rygte.
Rune Kock kan godt forstå, at folk fristes til selvtægt, når deres ejendom bliver angrebet. Og før de fredelige unge tager afstand fra den lille, hårde kerne af voldelige hærværksmænd, vil han blive ved med at kæmpe mod nye ungdomshuse.
»Hvis vi skal acceptere et nyt ungdomshus, så må de fredelige unge fortælle os, at de vil smide de gamle voldspsykopater på porten. De, der kun kæmper for kampens skyld, og ikke for et fredeligt ungdomshus,« siger Rune Kock.