Det kan være forvirrende at finde hoved og hale i typerne af fisk i køledisken. Men hvis fiskene heller ikke altid er, hvad de giver sig ud for at være, så er forvirringen for alvor stor.
Professor Einar Eg Nielsen fra DTU Aqua har tidligere undersøgt torskerogn og torskefileter i samarbejde med Fødevarestyrelsen. Og her var der ikke altid sammenhæng mellem det, der stod på pakken, og indholdet.
- Vi har kigget på substituering af torsk- og kullerfileter hos fiskehandlere og hos fiskeeksportører. Og der har vi fundet, at man solgte kullerfileter som torsk, fordi kuller var billigere, fortæller professor Einar Eg Nielsen.
Fiskehandler Tommy Raabo Fischer fra Hav mener også, at man skal være særligt opmærksom på torskefileterne.
- I køledisken i supermarkedet ligger der æsker, der står torskefilet på. Men det er snyd, for det er ikke torskefilet. Det er det, vi kalder afskær. Det er halestykker og bugstykker, som er et restprodukt, når de laver de rene rygstykker til eksport til Sydeuropa, siger Tommy Raabo Fischer.
Det er dog ikke ulovligt at sælge bug- og halestykker som torskefilet, fortæller Michael Rosenmark, som er chef for Fødevarestyrelsens rejsehold.
Det er altså ikke et let område at begive sig ud i som forbruger, og Michael Rosenmarks råd er, at man må handle et sted, hvor man har tillid til, at man får det, man betaler for.
- Og hvis de ikke selv står og fileterer fisken, så er det deres ansvar at sikre sig, at de varer, de får fra deres leverandør, er i orden. Men de kan jo også blive snydt, bemærker Michael Rosenmark.
Det var tilfældet med den velkendte dåse torskerogn. Professor Einar Eg Nielsen fra DTU Aqua undersøgte torskerogn, da Fødevarestyrelsen havde mistanke om, at der var andre typer rogn end torskerogn i dåserne.
I nogle af prøverne blev der slet ikke fundet spor af torsk, men rogn fra andre fisk som kuller, sej, rødspætter og skrubber, fortæller Einar Eg Nielsen.
- Det vi så med torskerognen var, at når vi tjekkede de danske virksomheder, som puttede torskerogn på dåse, så var det deres råvarer, som de fik fra udlandet, der ikke var, som de skulle være, forklarer Michael Rosenmark fra Fødevarestyrelsens rejsehold.
- Vores råd er, at man som forbruger kigger på findsmiley.dk eller tjekker kontrolrapporten, inden man går ind i forretningen, siger han og tilføjer:
- Det er ikke en garanti for, at der er torskerogn i torskerognen, men det giver et indtryk af, om man er på vej ind i en forretning, der har styr på tingene.
Fakta: Gør dit forarbejde
- Tjek Miljø- og Fødevareministeriets side findsmiley.dk. Her kan du søge på adresse, postnummer, by eller firmanavn og tjekke, hvilke smiley-bedømmelser en butik tidligere har fået.
- På findsmiley.dk kan du også læse kontrolrapporten og abonnere på nye kontrolrapporter for bestemte virksomheder.
- Hvis du mistænker fusk med fødevarer, kan du lave en anmeldelse på Fødevarestyrelsen hjemmeside fvst.dk. Klik på fanen "kontakt" og herefter knappen "skriv til Fødevarestyrelsen".
Kilde: Michael Rosenmark.
/ritzau fokus/