"Jeg har aldrig set noget lignende. Det her er virkelig en dødsliste over den gode sagsbehandling," siger en af landets førende eksperter i socialret, Kirsten Ketscher.
Reaktionen kommer, efter at en stikprøve foretaget af Beskæftigelsesankenævnet i Midtjylland viser, at kommunerne handler i strid med loven i hele 95 procent af sagerne, hvor en borger får frataget sin kontanthjælp.
Det vidner om inkompetente og sjuskede sagsbehandlere, siger retsprofessoren.
"Det må simpelthen være fordi, de ikke er dygtige nok og for hurtige på aftrækkeren. Og så kan man heller ikke afvise, at der også ligger et incitament i, at de skal spare," vurderer Kirsten Ketscher.
Hun opfordrer kommunerne til at bruge undersøgelsen som anledning til selvransagelse.
"Det her må virkelig give de berørte kommuner røde ører. Man må virkelig håbe, det får dem til at kigge deres sagsbehandling efter i sømmene."
"Primitiv sagsbehandling"
Når kommuner skal vurdere, om pengekassen skal smækkes i, er det yderst vigtigt, at sagsbehandleren er grundig. Det gælder nemlig den enkeltes forsørgelsesgrundlag, understreger Kirsten Ketscher.
Hun er derfor chokeret, både over det overvældende antal fejl og over typerne af fejl, kommunerne har begået.
"I de her eksempler har sagsbehandlingen været meget overfladisk, ja nærmest primitiv. Man har bare konstateret, at personen ikke er mødt op, men ikke hvorfor. Man spørger sig selv, om de overhovedet har gjort andet end at tage hjælpen fra folk," siger hun.
Vejledningen er blevet dårligere
I hele syv ud af ti sager, hvor en borger får lukket for kontanthjælpen, er kommunens vejledning for dårlig. Det kan for eksempel betyde, at borgeren ikke bliver ordentligt oplyst om, hvordan han eller hun kan få kontanthjælpen tilbage.
Allerede i 2011 konkluderede en undersøgelse fra Ankestyrelsen, at kommunernes vejledning om sanktioner af kontanthjælpsmodtagere i mange tilfælde er utilstrækkelig.
Selv om kommunerne efterfølgende modtog en vejledning fra Ankestyrelsen, tyder den nye undersøgelse fra Midtjylland på, at vejledningen siden er blevet endnu dårligere.
"Det er sig selv overraskende, at fejlprocenten er så høj. Men det er trist, at vejledningen tilsyneladende er blevet dårligere," siger kontorchef Steen Skibsted fra Statsforvaltningen Midtjylland.
Travlhed og indviklede regler får skylden
Jacob Bundsgaard (S), borgmester i Aarhus og formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget i Kommunernes Landsforening, giver indviklet lovgivning en den fejlbefængte sagsbehandling.
”De mange fejl rejser spørgsmålet om, hvorfor kommunerne har så svært ved at træffe beslutninger på det rigtige grundlag. Det hænger sammen med, at det her er et område, som er så befængt med regler og cirkulærer, der gør det meget vanskeligt at overskue,” siger Jacob Bundsgaard.
Også Socialcheferne og Danske Socialrådgivere har efterlyst færre regler og mindre bureaukrati i regeringens reform af kontanthjælpssystemet.
"Reglerne bør gøres mere enkle, så der ikke er så mange formelle krav, der skal opfyldes, og så der ikke hersker tvivl om, hvad der er den rigtige afgørelse,” siger Ole Pass, der er formand for Socialcheferne.
Han tilføjer, at de store bunker på sagsbehandlernes kontor heller ikke hjælper på problemet.
”Uden at det skal være en undskyldning, er der rimelig travlt ude på jobcentrene. Selvfølgelig skal vi altid kunne dokumentere de afgørelser, vi træffer. Men at der sker fejl i proceduren er behøver ikke at være det samme, som at folk er blevet snydt for en ydelse,” siger Ole Pass.
"Det er højtlæsning for dværge"
Professor i socialret Kirsten Ketscher har ikke meget til overs for kommunernes undskyldninger.
"Hvor svært kan det være? Det her felt har stort set ikke ændret sig i meget lang tid. Og mangler de ressourcer, er det ikke borgerens problem. Så må de sørge for at have folk nok."
Hun finder det grotesk, at ankenævnet er nødt til at komme med pædagogiske anbefalinger til kommunerne om, hvordan de undgår lignende fejl i fremtiden.
"De anbefalinger går sådan set på, at kommunerne skal overholde reglerne. Noget, de burde gøre helt af sig selv. Anbefalingerne er nærmest højtlæsning for dværge," siger Kirsten Ketscher.
Beskæftigelsesankenævnet i Midtjylland har undersøgt 80 sager fordelt på seks kommuner, hvor ledige har fået frataget kontanthjælpen, fordi de enten ikke er mødt op til aktivering eller har afvist tilbud om aktivering.
- I 95 procent er lovens betingelser for at stoppe kontanthjælpen ikke opfyldt.
- I 10 sager har kommunen ikke haft det nødvendige oplysningsgrundlag.
- I 14 sager har kommunen anvendt en forkert sanktion, fordi en borger ikke dukkede op til en jobsamtale. Kommunen burde have brugt en mildere straf.
- I 57 sager har kommunen ikke oplyst borgeren ordentligt om sanktionsmulighederne.
- I 23 sager har kommunen ikke opfyldt lovens kriterier for at vurdere, om en borger har afvist et tilbud om aktivering.
- I 28 sager har kommunen lukket for kontanthjælpen uden at give borgeren et 'åbent tilbud' - altså et alternativt aktiveringstilbud - og dermed en mulighed for at beholde kontanthjælpen.
- I 7 sager havde kommunen ikke udarbejdet en jobplan.
- I én kommune var alle afgørelser truffet af jobcentret, selv om de ikke har bemyndigelse til at lukke for kontanthjælp.
Læs hele undersøgelsen her.