Det er psykisk syge og andre svage borgere, som rammest hårdest, når kommuner sanktionerer kontanthjælpsmodtagere.
Sådan lyder advarslen fra landsforeningen Sind - der repræsenterer sindslidende og pårørende, kort før regeringen sætter punktum for en kontanthjælpsreform, som rummer hårdere sanktioner.
"Hvis man har massive psykiske problemer og får frataget kontanthjælpen, magter man typisk ikke at gå hen og snakke med kommunen. Så det her rammer helt klart psykisk syge hårdest," siger Knud Kristensen, landsformand for Sind.
Mange klager ikke
Allerede i dag sanktionerer kommuner forkert, for hårdt og for hurtigt over for kontanthjælpsmodtagere.
Som Avisen.dk beskrev tirsdag, viser en undersøgelse fra Beskæftigelsesankenævnet Midtjylland, at borgere ville få medhold i 95 procent af sagerne, hvor kommunen har lukket for kontanthjælpen, hvis de klagede over kommunen.
Men det kræver ressourcer at tage kampen op mod systemet. Derfor er det oftest borgere, som af den ene eller anden grund er dårligt stillede, som ikke klager, vurderer professor i socialret, Kirsten Ketscher:
"Der er desværre mange, som ikke klager. De fleste slår sig til tåls med kommunens afgørelse. Netop derfor er det så vigtigt, at den er rigtig første gang."
Pludselig står fogeden i døren
Mange pårørende henvender sig til Sind, fordi kommunen pludselig har stoppet den psykisk syges kontanthjælp.
"Typisk er det de pårørende, som henvender sig til os for at bede om hjælp. Den psykisk syge selv opdager tit ikke engang, at kommunen har stoppet kontanthjælpen, før fogeden pludselig står i døren," fortæller landsformand Knud Kristensen.
Ofte forsøger de pårørende selv at snakke sig til rette med kommunen på vegne af den syge, som så i de fleste tilfælde får kontanthjælpen igen.
"Men i den situation er de tit bare så glade for at få hjælpen tilbage, at de ikke klager over de måneder, hvor kontanthjælpen manglede," siger Knud Kristensen.
Er der ingen ressourcestærke pårørende til at tale med kommunen, kan det ende med, at den psykisk syge bliver sat ud af sin lejlighed og ender på gaden, tilføjer Knud Kristensen.
KL: Ikke det letteste i verden
Kommunernes Landsforening har i forvejen beklaget de mange fejl i kommunernes sanktionspraksis.
Formand for Arbejdsmarkeds- og Erhvervsudvalget Jacob Bundsgaard (S) erkender, at de fejlbefængte sanktioner rammer de svageste kontanthjælpsmodtagere hårdest.
”Det er ikke i orden, og det skal der rettes op på. Der er kun det at sige, at føler man sig uretfærdigt behandlet, er der en klagemulighed. Jeg er klar over, at det ikke er alle, der synes, det er det letteste i verden, og derfor må vi også sige, at det bedste selvfølgelig er, at kommunerne handler fuldstændig korrekt i den her type sager,” siger Aarhus-borgmesteren.
Hårdere sanktioner i vente
Mange psykisk syge har en adfærd, der i sig selv øger risikoen for at løbe ind i sanktioner i kontanthjælpssystemet.
"Velfungerende arbejdsløse ved godt, at man ikke bare bliver væk fra et møde på jobcentret uden at give besked. Men for psykisk syge er den slags jo tit netop en del af deres sygdom. De kan ikke overskue at åbne breve fra kommunen, og nogen har måske forfølgelsesvanvid og tør ikke åbne døren," forklarer han.
Forhandlingerne om kontanthjælpsreformen lægger op til, at der på den ene side skal tages bedre hånd om de svageste kontanthjælpmodtageres grundlæggende problemer, mens der samtidig indføres hårdere sanktioner.
Dansk Socialrådgiverforening finder det nuværende høje antal fejl i kommunernes sanktioner "dybt bekymrende" og opfordrer regeringen til at beskytte de svageste kontanthjælpsmodtagere mod sanktioner, der risikerer at skubbe dem længere til bunds.
"Vi snakker om det laveste sikkerhedsnet her i landet, som er garanteret i Grundloven. Vi mener, at der bør foretages en individuel socialfaglig vurdering af den enkelte sanktion - både for at undgå fejl og forhindre standardisererede sanktioner, som ikke giver mening," siger formand Majbritt Berlau.
Beskæftigelsesankenævnet i Midtjylland har undersøgt 80 sager fordelt på seks kommuner, hvor ledige har fået frataget kontanthjælpen, fordi de enten ikke er mødt op til aktivering eller har afvist tilbud om aktivering.
- I 95 procent er lovens betingelser for at stoppe kontanthjælpen ikke opfyldt.
- I 10 sager har kommunen ikke haft det nødvendige oplysningsgrundlag.
- I 14 sager har kommunen anvendt en forkert sanktion, fordi en borger ikke dukkede op til en jobsamtale. Kommunen burde have brugt en mildere straf.
- I 57 sager har kommunen ikke oplyst borgeren ordentligt om sanktionsmulighederne.
- I 23 sager har kommunen ikke opfyldt lovens kriterier for at vurdere, om en borger har afvist et tilbud om aktivering.
- I 28 sager har kommunen lukket for kontanthjælpen uden at give borgeren et 'åbent tilbud' - altså et alternativt aktiveringstilbud - og dermed en mulighed for at beholde kontanthjælpen.
- I 7 sager havde kommunen ikke udarbejdet en jobplan.
- I én kommune var alle afgørelser truffet af jobcentret, selv om de ikke har bemyndigelse til at lukke for kontanthjælp.
Læs hele undersøgelsen her.