De slidte danskere Førende forsker: Lige pensionsalder rammer skævt
Højtuddannede med et sundt arbejdsmiljø vil leve længere, mens kortuddannede med fysisk arbejde ikke har samme fremgang i sundhed. Det vil give en skævhed i forhold til pension, siger professor Andreas Holtermann (tv) fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø. Fotos: Privat og Robert Attermann.
Intet menneske og intet arbejdsliv er gennemsnitligt. Så når alderen for at kunne gå på folkepension nu stiger, så rammer det skævt, fastslår professor.

En højere pensionsalder rammer ikke alle lige hårdt.

Sådan lyder det fra en af de forskere, der ved mest om, hvad et hårdt arbejdsliv og et usundt arbejdsmiljø betyder for lønmodtagernes sidste år på arbejdsmarkedet og deres tilværelse som pensionister.

Fra næste år begynder pensionsalderen at stige i takt med, at danskerne gennemsnitligt lever længere, så alderen for folkepension i 2050 kommer op på 72 år.

- Højere pensionsalder giver god mening, fordi vi i gennemsnit kommer til at leve længere. Men intet menneske og intet arbejdsliv er gennemsnitligt.

Det siger Andreas Holtermann, professor fra det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA).

Fremgang skævt fordelt

Han peger på, at den sociale ulighed i sundhed bliver større.

-  De højtuddannede med godt helbred og et sundt arbejdsmiljø vil leve længere, mens de kortuddannede med fysisk arbejde ikke har samme fremgang i sundhed. Det vil give en skævhed, når vi ser på, hvor mange gode år man får på pension, siger Andreas Holtermann.

Professoren har tidligere - sammen med andre forskere - undersøgt, om kroppen kan holde til de opgaver, som stilles til medarbejdere i industrien, transport- og rengøringsbranchen. Han var også en del af den uafhængige ekspertgruppe nedsat af Teknologirådet, der fornylig kom med bud på, hvordan et bedre arbejdsmiljø kan få folk til at blive længere på arbejdsmarkedet.

De slidte danskere

Vi skal alle sammen arbejde længere. Siger politikerne. Danmark får i fremtiden verdens højeste pensionsalder. Men kan det lade sig gøre? Er det fair? Og hvad siger folk på stilladset og i vuggestuen? Avisen.dk sætter i den kommende tid fokus på nedslidning og pensionsalderen. Vi håber, du vil læse med og deltage i debatten.

Læs hele serien her

UDVID

- Generelt er danskernes sundhed blevet bedre, og vi har forbedret arbejdsmiljøet. Arbejde på slagteri er ikke det samme i dag, som det var for 20 år siden. Men problemet er, at fremgangen er så skævt fordelt, siger professor Andreas Holtermann.

Kim er stilladsarbejder og løfter dagligt mellem 16 og 34 ton. Foto: Mogens Ladegaard/Ritzau Scanpix.

Hvad med de sidste år på arbejdsmarkedet for dem med fysisk hårde job. Hvordan kan de komme til at se ud, når pensionsalderen bliver højere?

- Desto ældre man bliver, jo flere skavanker får man. Flere får kroniske sygdomme og nedsat funktionsevne, fordi kroppen er slidt. Det bliver altså sværere for dem, der har et arbejde, hvor man skal stå, gå og løfte en hel masse. Mange i den gruppe plages af smerter, siger Andreas Holtermann.

Svært for de ældre

Problemerne med fysisk krævende arbejde opstår først, når man ikke har kapaciteten til at klare det mere. Langt de fleste unge, som ikke fejler noget, kan klare et fysisk krævende job, fastslår Andreas Holtermann:

- Men kroppens fysiske kapacitet falder med mellem 1-2 procent om året, og det gør det udfordrende at klare samme fysiske belastninger, når man bliver ældre.

- At passe et hårdt job er jo noget helt andet for den 60-årige end for ham på 20. Her ligger en udfordring med den forhøjede pensionsalder for kortudannede grupper med fysisk krævende arbejde.

via Listen To News