Det europæiske fodboldforbund (Uefa) har fredag besluttet, at vinderen af Europa League kvalificerer sig til Champions League sæsonen efter.
Reglen gælder fra 2014/15-sæsonen.
Tiltaget kommer for at gøre Europa League mere attraktiv for de store klubber, som kan have en tendens til at være lidt ligeglade med den mindste af de europæiske turneringer.
Flere gange har topklubberne sparet deres bedste spillere i Europa League. Det skyldes blandt andet, at pengepræmierne i Europa League er markant mindre end i Champions League.
/ritzau/