19 år gammel og udviklingshæmmet får Lissy en datter, som bliver bortadopteret lige efter fødslen. Lissys mor mener ikke, at Lissy kan tage sig forsvarligt af hende. Egentlig kommer de to frem til beslutningen i enighed. Men bagefter er det hårdt.

- Det var svært, for jeg havde veninder, der fik børn kort tid efter, og det var svært at se dem trille rundt med de små børn, fortæller Lissy Simonsen.

I dag er hun 53 år og bor i Skagen sammen med sin nye mand. Hendes datter Maria, som hun kun har set et par gange efter fødslen, er også udviklingshæmmet.

Fire år efter sin første fødsel får Lissy sønnen Michael, som hun får lov til at beholde og opfostre som alenemor. Han får en god opvækst, hvor han klarer sig godt i skolen på linie med sine klassekammerater.

Udviklingshæmmedes børn klarer sig fint 

Og udviklingshæmmedes børn klarer sig faktisk godt trods hårde odds.

Det viser en ny ph.d.-afhandling, som psykolog Jytte Faureholm fra Danmarks Pædagogiske Universitet har lavet.

Undersøgelsen viser, at både de udviklingshæmmede mødre og deres børn har ressourcer, og at de gerne vil bruge dem, hvis de får lov til det. Men ofte behandler myndighederne ikke de udviklingshæmmede forældre respektfuldt.

- Mange beslutninger bliver taget uden om familierne. Mødrene kan lære at være "gode mødre", og børnene klarer sig generelt godt i skolen på trods af, at de har haft vanskelige vilkår under opvæksten, siger Jytte Faureholm.

Undersøgelsen viser også, at drenge klarer sig bedre end piger. De fleste af de drenge, som psykologen har fulgt gennem ti år, er i dag under uddannelse eller i job, hvor mange piger er droppet ud af skolen.

Michael på 34 år har i dag et job på en ostefabrik, som han er glad for. Og han har to små døtre.

- Det er gået fint med ham. Han har altid haft kammerater og er ikke blevet mobbet, selvom jeg er udviklingshæmmet, fortæller Lissy.

Kærligheden er vigtigst

Hun mener, at den største og vigtigste opgave som mor er at kunne give kærligheden videre.

- Jeg har snakket en masse med ham, da han var barn og har opdraget ham på en god måde, så kan kunne klare det hele. Det vigtigste er ikke at have så travlt. Man skal snakke med sine børn og give dem omsorg. I dag fiser alle forældre forvirrede rundt om sig selv, forklarer den 53-årige kvinde.

Hun har aldrig haft et rigtigt job, men har været på beskyttet værksted, hvor hun har arbejdet i kantine. Lissy har også gået på voksenskole, hvor hun har haft regning, dansk og lidt engelsk. Men tiden som mor med et lille barn har langt fra været sorgløst for Lissy. Det sværeste var, da Michael kom i fjerde klasse.

- For pludselig kunne jeg ikke længere hjælpe ham med lektierne Da var jeg færdig med at kunne følge hans lektielæsning. Men heldigvis gik han på fritidshjem, hvor han fik hjælp. Og han ville så gerne vise, hvad han kunne. Det er gået ham så godt, siger Lissy 

Der skønnes at være cirka 36.000 udviklingshæmmede personer i Danmark.