Godt og vel 23.000 elever i 9. og 10. klasse har allerede søgt, hvilken ungdomsuddannelse de ønsker sig efter sommerferien, når de har vinket farvel til folkeskolen.
Andre 80.000 elever i de ældste klasser sveder for øjeblikket over deres tilmelding til gymnasiet eller erhvervsskolen. Forældrene skal sætte deres underskrift på ansøgningen, hvor der er deadline på optagelse.dk onsdag den 1. marts.
Avisen.dk har fået dataudtræk fra Optagelse.dk via Styrelsen for IT- og læring. Torsdag 16. februar havde 15.884 ud af 68.465 elever i 9. klasse sendt deres underskrevne uddannelsesønsker af sted.
Ud af 36.867 elever i 10. klasse havde 6.897 sendt deres uddannelsesplan afsted.
Det lange seje træk
På Christiansborg følger politikerne årets søgemønster tæt. Fra højre til venstre i folketingssalen krydser uddannelsesordførerne fingre for, at 2017 bliver året, hvor flere elever søger en erhvervsuddannelse.
- Der sker ikke mirakler hen over en nat, og det er det lange, seje træk at få de unge til at vælge en erhvervsuddannelse fremfor studenterhuen. Men jeg krydser virkelig fingre for, at det lykkes i år. En tilbagegang i søgningen til erhvervsskolerne er næsten ikke til at bære, siger Venstres uddannelsesordfører Anni Matthiesen.
Bundrekord
Sidste år satte søgningen til erhvervsskolerne ny bundrekord. Ikke en gang hver femte elev, nemlig 18,4 procent, søgte en erhvervsuddannelse direkte fra 9. eller 10. klasse, mens tre ud af fire søgte ind på enten det almene, et teknisk eller et handelsgymnasium.
I efteråret blev der indgået en trepartsaftale, hvor regeringen sammen med arbejdsmarkedets parter har forpligtet sig til at oprette langt flere praktikpladser, så de unge kan være sikre på at kunne færdiggøre deres erhvervsuddannelse. Anni Matthiesen sætter sin lid til, at nye praktikpladser og erhvervsuddannelsesreformen fra 2015 nu for alvor slår igennem i de unges søgemønster.
Appel: Vælg med hjernen
Også den nye gymnasiereform har måske en effekt, så de unge ikke længere automatisk vælger gymnasiet, fordi de ved, der stilles store faglige krav, noterer Venstre-politikeren.
- Min appel til de unge, der stadig ikke helt har besluttet sig, er at tænke sig godt om og huske at vælge efter, hvor der er efterspørgsel efter arbejdskraft. Der er så mange spændende jobmuligheder med en faglig uddannelse, og det er sjovere at bruge sin uddannelse og få et godt job end at havne i arbejdsløshed og på offentlig forsørgelse, fordi man har en ubrugelig studentereksamen, siger hun.
- Hvis man ikke udelukkende lader hjertet bestemme men også hjernen, vil der være flere, der vælger en faglig uddannelse fremfor gymnasiet, fastslår Anni Matthiesen.
SF tror, at kurven knækker
SF undervisningsordfører Jacob Mark oplever, at fortællingen om erhvervsuddannelserne er blevet mere positiv end tidligere, og derfor tror han på, at flere vil søge ind på en erhvervsskole i år end sidste år.
- Det bliver ikke en voldsom stigning, for kurven knækker ikke på en dag. Mit lidt konservative gæt vil være, at mere end 19 procent vælger en erhvervuddannelse i år, siger han.
- De faglige uddannelser bliver mere populære, fordi de unge kan se, at der er gode jobmuligheder og god løn, fastslår SF-politikeren.
Trods sin optimisme mener Jacob Mark, at det bliver svært at nå det ambitiøse mål i erhvervuddannelsesreformen om, at 25 procent af ungdomsårgang i 2020 skal søge direkte fra grundskolen over på en erhvervsuddannelse.
Ekspert tvivler på kurveknæk
Formanden for Rådet for de Grundlæggende Erhvervsuddannelser, REU, og administrerende direktør i tænketanken DEA, Stina Vrang Elias, venter også spændt på, om erhvervsuddannelsesreform, gymnasiereform, flere praktikpladser og den offentlige debat om behovet for faglærte, får de unge til at gå nye uddannelsesveje.
- Jeg håber, at flere unge vælger en erhvervsuddannelse i 2017. Men jeg føler mig langt fra sikker på, at det bliver i år, at vi får knækket kurven, siger hun.
Stina Vrang Elias fremhæver, at det tager lang tid at få uddannelsesreformer og ny vejledning til at sive nedad til elever og forældre, der også har stor indflydelse på deres barns valg af uddannelse.
- Jeg kan godt være i tvivl om de store reformer på erhvervsuddannelserne og gymnasiet er slået igennem endnu. Det er det lange seje træk, at få erhvervsskolerne ind på lystavlen hos de unge men også i forældregenerationen, siger hun.
Ultimo marts får vi svar
Undervisningsminister Merete Riisager (LA) offentliggør i slutningen af marts de præcise tal for elevernes ønsker for ungdomsuddannelse i år.
På første møde efter søgetallene er offentliggjort, diskuterer REU de unges uddannelsesvalg.
- Allerede der skal vi drøfte, hvad vi kan gøre fremadrettet, hvis de unge stadig ikke søger erhvervsskolerne i større omfang, siger hun og henviser til, at arbejdsmarkedets parter, KL og Regionerne, der alle har et stort ansvar og indflydelse på uddannelsesmønstrene, har plads i REU.
Studenterhuen hitter blandt de unge. Sidste år valgte knap 75 procent af eleverne fra grundskolens ældste klasser at søge gymnasiet, mens kun 18,4 procent søgte direkte ind på en erhvervsskole.
Tilmelding til ungdomsuddannelserne fra elever i 9. og 10. klasse, der forlader grundskolen i perioden 2006 til 2016. Tal i procent.
| Gymnasiale uddannelser | Erhvervsuddannelser | |
2006 | 61,5 | 29,1 | |
2007 | 61,6 | 28,5 | |
2008 | 63,5 | 26,3 | |
2009 | 67,7 | 25,7 | |
2010 | 69,7 | 23,7 | |
2011 | 70,7 | 21,8 | |
2012 | 71,6 | 20,4 | |
2013 | 73,6 | 18,8 | |
2014 | 73,0 | 19,6 | |
2015 | 73,9 | 18,5 | |
2016 | 74,3 | 18,4 |
Kilde: Styrelsen for It og læring, Undervisningsministeriet. Note: Gymnasiale uddannelser dækker stx, htx, hhx, hf og IB. De resterende af en ungdomsårgang søger særligt tilrettelagte ungdomsuddannelser, VUC, produktionsskoler og udlandsophold.