Livet som skatteborger i Danmark kan til tider være en uigennemskuelig jungle af regler. Men én ting er sikkert: Glemmer man eller undlader man at betale, hvad der retmæssigt tilhører skattefar, så får man ikke lov til at være i fred. Man får – og det manglede da bare – rudekuverter og ’trusselsbreve’, indtil det, man skylder, ligger på kistebunden hos staten.
Sådan er det for alle os menige danskere, og sådan burde det selvfølgelig også være for de af de 119 tidligere politikere, der fræser Danmark tyndt på skattebetalte togkort til private arrangementer. Et frynsegode, der skal betales skat af, ligesom alle andre danskere skal betale skat af frynsegoder.
Skatteminister Kristian Jensen (V) har i Nyhedsavisen fastslået, at det ikke er nogen undskyldning, at man ikke kender reglerne. Og tidligere trafikminister Kaj Ikast (K) har fastslået, at han ikke har i sinde at betale noget som helst: »I kan rende mig et vist sted,« hvæsede Ikast, der beskedent henviste til, at han kunne gøre, som det passede ham, fordi det var ham, der byggede Storebæltsbroen og Øresundsbroen.
Men han burde sammen med de andre ekspolistikere have sine selvangivelser endevendt af SKAT. For det sender selvfølgelig et ualmindeligt håbløst signal – ud over, at det er ganske urimeligt – at fordi man har haft sin gang på Christiansborg, så kan man gøre, lige hvad man vil.
Så ud med riven efter de gamle politikere, SKAT.