Hverken hjemmeholdet Hannover 96 eller gæsterne Bayer Leverkusen kunne finde ud af at forsvare en føring i holdenes kamp i Bundesligaen søndag eftermiddag.
To gange hver var holdene foran, men da kampen blev fløjtet af, var det uden en vinder, da opgøret endte 4-4.
Det resultat gør mest ondt på Leverkusen, som dermed satte point til i den tætte topstrid, hvor ligaens nummer to til otte ligger inden for fire point - men med langt op til topholdet Bayern München.
Leverkusen kunne have taget ligaens andenplads, men ligger i stedet nummer fire.
I den medrivende kamp mod Hannover kom Leverkusen i front efter 11 minutter, da Julian Brandt flugtede holdet i front. Minuttet efter udlignede Hannover, og hjemmeholdet bragt sig i front efter 20 minutter.
Heller ikke Hannover, der var uden skadede Uffe Bech, var i stand til at forsvare en føring. I det 25. minut udlignede Leverkusen, og da Hannover med et mål kort før pausen kom foran igen, gik det endnu en gang galt.
Med to kontramål af Leon Bailey kom Leverkusen nemlig atter i front og var på vej mod tre point.
Backen Julian Korb ville det dog anderledes, og fire minutter før tid kunne han atter sørge for balance på måltavlen med målet til 4-4.
En anden af topbejlerne, RB Leipzig, dummede sig også søndag. På hjemmebane tabte Yussuf Poulsens klub med 2-3 til Hertha Berlin, selv om Leipzig var i overtal fra det syvende minut.
På det tidspunkt førte berlinerne med 1-0, og gæsterne gjorde det til 2-0 inden pausen. Mellem de to halvlege blev Yussuf Poulsen flået ud, men lige lidt hjalp det i første omgang.
Med sit andet mål gjorde David Selke det til 3-0, før Leipzig-anfører Willi Orban reducerede midt i anden halvleg. To minutter inde i overtiden reducerede Leipzig igen, men for sent til at kunne hente et point.
/ritzau/
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
Som nyhedsbrevsmodtager sender vi dig nyhedsbreve indeholdende breaking news, dagens vigtigste nyheder samt redaktionelle kampagner. Når du tilmelder dig nyhedsbrevet, accepterer du samtidig, at nyhedsbrevet kan indeholde kommercielt indhold i form af tilbud, læserundersøgelser, konkurrencer og events fra Avisen.dk samt markedsføring af produkter og ydelser fra 3. part.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.