Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.
Af VisitDenmarks årsberetning fremgår det, at der har været en stigning på i alt 5,7 mia. kr. i omsætning fra 2015 til 2016, og at der er skabt godt 11.000 flere fuldtidsjobs i 2016 end året før. Det er jobs, der er fordelt i alle landets regioner. Erhvervsminister Brian Mikkelsen: "De nye tal fra VisitDenmark understreger, at turismen er et vigtigt erhverv, som skaber vækst og beskæftigelse i hele Danmark. Både i storbyerne og i landdistrikterne, hvor den danske natur og de danske kyster hvert år tiltrækker mange turister." Men selvom dansk turisme er inde i positiv udvikling er konkurrencen med de andre nordeuropæiske lande skarp. Det peger på et fortsat behov for at udvikle turismen og at skabe stærke og attraktive destinationer.Erhvervsminister Brian Mikkelsen:
"Det er vigtigt, at vi fortsat arbejder på at skabe de bedste betingelser for dansk turisme, så vi får del i den globale vækst, vi ser inden for turisme i de her år. Derfor har regeringen og Dansk Folkeparti også netop i den indgåede aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet besluttet en fokusering af den offentlige turismefremmeindsats. Vi skal have mest mulig effekt ud af turismepengene og samtidig udvikle stærke og attraktive destinationer i Danmark."
Pressekontakt: Presserådgiver Ditte Vibe Petersen, Erhvervsministeriet, tlf. 91337097 / divipe@em.dk.
Dette er en pressemeddelelse leveret af Via Ritzau.