Når sognepræst Kristian Gylling skal have ferie, træder den tidligere - nu pensionerede - præst Hanne til som ulønnet vikar.
Han er nemlig sognets eneste præst, selvom arbejdsbyrden er normeret til over en præstestilling.
"Der er ingen tvivl om, at vores system er sygt. Intentionen er god nok, men fordi der ikke er afsat nok ressourcer til præste-stillinger, bliver det lappeløsning på lappeløsning," siger Kristian Gylling.
Han er en af de præster, hvis vagtplan kun hænger sammen med hjælp fra en næsten gratis pensionist.
Som Avisen.dk skriver i dag, er det udbredt at bruge pensionerede præster som vikarer, men ofte får vikarerne ikke en krone for deres indsats. Flere kritiserer ordningen for at fortrænge ordinært ansatte og betalte vikarer.
I nogle sogne vikarierer de ældre præster enkelte dage. I Kristian Gyllings sogn er vikaren på prædikestolen fem uger om året.
Arbejder fem uger - får betaling for fire dage
Uden den pensionerede præst Hanne som afløser ville Kristian Gylling få svært ved at holde ferie. Reglerne siger, at præsterne i nabosognene skal vikariere. Men de er i forvejen overbebyrdede, forklarer han.
"Det kan smadre alt pludselig at skulle arbejde dobbelt, hvis en kollega for eksempel er syg i lang tid. Det er meget stress-fremkaldende," mener sognepræsten.
Pensionerede Hanne vil til gengæld gerne stå for gudstjenester, begravelser og andre kirkelige aktiviteter, når Kristian Gylling har fri. Også selvom menighedsrådet har meldt ud, at det kun vil betale for fire dage ud af de fem uger.
"Jeg er meget taknemmelig for Hanne. Men de (menighedsrådet, red.) burde give hende honorar for alle de vagter, hun tager," mener Kristian Gylling.
"Løgn og latin"
Sognepræsten har selv flere gange forsøgt at fortælle menighedsrådet og biskoppen, at han har brug for mere hjælp.
"Jeg har sagt til dem i to-tre år, at hvis de ikke hjælper mig, må jeg skære ned på de ting, jeg laver. Men det har de ikke råd til, siger de, hvilket er løgn og latin og vanetænkning. De kunne spare på de fine kirkebygninger og kirkegårde i stedet for, men det vil de ikke," siger Kristian Gylling.
Han mener, at kirken ville kunne spare ti procent, hvis den blot organiserede tingene bedre, men det er der ikke stemning for.
Ældre, bamser og spaghetti i kirken
Samtidig er forventningerne til, hvad en præst skal lave, højere end tidligere.
"De vil jo have det hele. Vi skal ikke bare prædike, som vi gjorde for 50 år siden. Vi skal lave moderne kirke. I dag forventes vi præster at arrangere ældreskovture, bamse-gudstjenester og spaghetti-gudstjenester," siger sognepræsten og fortsætter:
"Jeg vil gerne arrangere alle de ting, fordi de virker. Der kommer mellem 60 og 100 mennesker i mit lille sogn, hver gang jeg arrangerer noget. Men jeg kan ikke stå med alt det alene uden at få stress."
Ifølge Kristian Gylling er der i dag også langt flere sognebørn, der vil have sjælesorg-samtaler, end der har været tidligere.
"To fluer med et smæk"
Formanden for det lokale menighedsråd, Frants Vilhelm Johannes Michelsen, undrer sig over, at Kristian Gylling kritiserer rådet. Det er nemlig biskoppen og ikke rådet, der udbetaler Hannes honorar.
Han medgiver dog, at menighedsrådet kunne ansætte en hjælpepræst på deltid, men det mener formanden ikke, at der er midler til.
"Med brugen af Hannes arbejdskraft slår vi to fluer med et smæk. Hun ville gerne arbejde, og vi havde brug for hendes hjælp. Jeg forstår i det hele taget ikke sognepræstens kritik. Hans ansættelsesvilkår har ikke ændret sig," siger han.
Jobbet som præst er et kald og en livsstil. Men præster er også offentligt ansatte med de pligter og rettigheder, der følger med.
Avisen.dk stiller i de kommende uger skarpt på præsters arbejdsliv i krydsfeltet mellem stat og religion.