Det er gået hurtigt for den 21-årige angribsspiller Mike Tullberg. Rigtig hurtigt, faktisk. For tirsdag aften skrev han under med den italienske Serie A klub Reggina og gjorde dermed skiftet fra AGF til en realitet. Og i weekenden spillede han hele 84 minutter mod Torino.
- Som forældre er man jo bare kanonstolt. Det han har sat sig for, er jo blevet opnået. Han har altid ville være fodboldspiller og har bare drømt om at spille i Superligaen, så det her er jo bare det største, fortæller Mikes stolte mor Tulle hjemme fra barndomshjemmet i Farum.
Hun var ikke selv med i Italien, da sønnen fik debut søndag. Men hun snakkede med ham i telefonen efter kampen.
- Han sagde, at det var det vildeste af det vildeste. At det var noget, man kunne drømme om at opleve som 30-årig, og at det slet ikke er til at forstå, at han allerede oplever det nu. Det havde simpelthen været fantastisk, fortælle Tulle, der i disse dage også må undvære sin mand, Ivan Tullberg.
- Min mand Ivan tog med Mike, da kontrakten var blevet underskrevet. Han er dernede nu for at hjælpe Mike med at finde sig til rette. Selvom han er blevet taget fantastisk imod af alle i klubben, så er det godt, at Ivan kan tage sig af det praktiske, så Mike bare kan koncentrere sig om at spille fodbold, fortæller Tulle, der slet ikke er i tvivl om, at Mike har truffet det rette valg.
- Selvfølgelig er det hårdt at sende sin søn afsted. Han flyttede jo allerede hjemmefra som 16-årig for at gå på fodboldskole i Grenå. Herefter skrev han kontrakt med AGF. Men Italien er selvfølgelig noget længere væk. Men han har virkelig ønsket det her og været meget målrettet. Og det er forskellen på ham og andre unge. Han har for eksempel aldrig drukket eller gået i byen, lyder det fra Tulle, der lider af flyskræk, men drømmer om at komme ned og besøge sin søn.
- Jeg må bare lære at styre min skræk - og ellers må jeg jo køre derned! fortæller Tulle, der også ønsker at overbringe et par takkehilsner fra sin fodboldspillende søn.
- Det er så stort det, Mike oplever nu. Og jeg ved, at han gerne vil takke alle dem, der har bakket ham op gennem tiden - også når han i perioder har været skadet. Især til hans underbo i Grenå, der har været som en mor for ham, lyder det fra den stolte mor.