Det er de færreste arbejdsløse, der er interesserede i at blive aktiveret. Derfor viser ny undersøgelse, at især arbejdsløse mænd drøner ud og finder et job, når de står over for en ydmygende aktivering. 

- Vi kan se, at truslen om aktivering er langt mere effektiv end selve aktiveringen. Udsigten til snart at skulle i aktivering får simpelthen mange til at tage sagen i egen hånd og hurtigt finde arbejde inden aktiveringen begynder, fortæller arbejdsmarkedsforsker og professor Michael Rosholm fra Handels Højskolen, Århus Universitet, der har foretaget undersøgelsen blandt godt 55.000 forsikrede ledige.

Positive kvinder

Undersøgelsen viser desuden, at det især er mændene, der er hurtige til at finde et arbejde, når aktiveringen truer. Selvom forskerne ikke fandt nogen egentlig forklaring, var det tydeligt, at mænd opfatter aktivering mere negativt end kvinder.

- Måske opfatter kvinder i højere grad end mændene aktivering som et tilbud om hjælp - eller noget at give sig til, hvorimod mændene ser på aktivering som spild af tid eller noget direkte ubehageligt, siger Michael Rosholm.

En umulig opgave

Til gengæld virker selve aktiveringen ikke arbejdsløse til at komme i job. Michael Rosholm mener, at en væsentlig grund til det er, at man prøver at løse to problemer med ét instrument. Som arbejdsmarkedspolitisk instrument skal aktivering både være med til at opkvalificere den danske arbejdsstyrke og samtidig motivere de arbejdssøgende.

- Problemet med aktivering er, at det vil to ting på én gang. Det skal på den ene side være en hjælp til opkvalificering og på den anden side skal det for at motivere til jobsøgning virke ubehageligt og trusselsagtigt. Disse to målsætninger stiller modsat rettede krav til aktiveringen, som næsten per konstruktion ikke kan opfyldes samtidig. Hvis vi vil løse problemet med mangel på arbejdskraft ved at sænke den strukturelle ledighed, må vi have flere instrumenter til vores rådighed, konstaterer Michael Rosholm.

Han mener, en mulig løsning kan være at holde de arbejdsløse til ilden ved at indkalde dem til hyppigere samtaler med en sagsbehandler. Den personlige kontakt har vist sig at være effektiv, da mange ikke har lyst til at gå til møder hele tiden, hvor de bliver stillet over for krav om at dokumentere deres jobsøgning og bliver presset til at søge mere aktivt, og derfor sørger de selv for at finde arbejde.