Troels Kløvedal: Overfald med kniv startede min dødelige sygdom

Troels Kløvedal mistænker et groft overfald i Grækenland for at være årsagen til, at han er blevet ramt af ALS.
Troels KLøvedal før Rolling Stones spillede på Roskilde Festival i 2014.
Troels KLøvedal før Rolling Stones spillede på Roskilde Festival i 2014. Foto: Betina Garcia/Scanpix/arkiv

Sømanden, forfatteren og tv-personligheden Troels Kløvedal er ramt af den dødelige nervesygdom ALS. 

I sin nye bog 'Alle mine morgener på jorden' fortæller Troels Kløvedal, hvad han tror, der er årsagen til, at han er blevet ramt.

Det skriver Ekstra Bladet.

- Det er en sygdom, man intet ved om, og der findes ingen behandling, men man har registreret, at den er mere udbredt hos amerikanske soldater end hos en gennemsnitsbefolkning, og jeg har tit tænkt over, om det kan være det chok, jeg fik, da de to røvere holdt mig ud over klippen, som har påført mig sygdommen, som er en nervesygdom, fortæller Troels Kløvedal ifølge Ekstra Bladet i sin bog.

I bogen fortæller Kløvedal, der har sejlet verdenshavene rundt på sejlskibet Nordkaperen, at røveriet fandt sted i Akropolis i Grækenland. 

To mænd vred hans arm op på ryggen, satte en kniv mod hans hals og holdt ham ud over klippen og lod som om, at de vil smide ud fra klippen og direkte i den visse død.

Lægerne siger, at de ikke ved, om det kan være årsagen, skriver Kløvedal.

ALS sygdommen har ramt forfatteren hårdt, og der findes ingen kur. I bogen skriver Troels Kløvedal ifølge Ekstra Bladet følgende.

- Jeg kan ikke synke mad mere og får ernæring gennem en sonde i maven, kan ikke trække vejret uden en respirator, kan ikke tale mere og hoster slim op af lungerne mange timer hver dag.

Troels Kløvedal er 74.

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.