Det danske skattetryk har været mere eller mindre det samme i 30 år. Det viser tal fra Skatteministeriet samt en analyse lavet af Dansk Erhverv.
Det er på trods af, at tre borgerlige statsministre er kommet og gået siden. Og ni skattereformer med utallige justeringer er blevet gennemført. Det skriver Berlingske søndag.
Skattetrykket er en betegnelse for det offentliges samlede indtægter fra skatter og afgifter målt i forhold til landets BNP. Sænker man skatterne, sænker man skattetrykket.
Efter 1960’erne gik skattetrykket i mange år mest én vej. Opad. Men under Poul Schlüter stagnerede det. I 1986 lå skattetrykket på 46,1 pct, mens det sidste år lå på 46,3 pct.
Ifølge Dansk Erhverv har gennemsnittet gennem årene været 46,2 procent, skriver Berlingske.
Hos Dansk Erhverv er skattepolitisk chef, Jacob Ravn, ikke i tvivl. Der er en grund til, at skattetrykket er forblevet den samme.
- Når man læser overskrifter, ser det ud til, at der er blevet lavet kæmpe store skattereformer, og at skatten er blevet sænket rigtig meget. Det gælder også nogle skatter, men så har den pågældende regering til gengæld hævet nogle andre. Så man taber noget på karrusellerne, men vinder så noget på gyngerne. Derfor er der ikke sket noget igennem skiftende regeringer, siger han til Berlingske.
Deltag i debatten på Facebook her.