De vil så gerne. Men de kan ikke. Ministerierne har store problemer med at få ansat de flygtninge, som de i sensommeren 2016 forpligtigede sig til.
Avisen.dk kan via en række aktindsigter i Finansministeriet afsløre, at der 2. juni sidste år tikkede en mail ind i ministrenes indbakke fra daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V).
Han bad sine minister-kollegaer om at være med til at give den nye integrationsgrunduddannelse (IGU) en flyvende start.
"Alle ministerområder skal bidrage til integrationen af flygtninge, og jeg vil derfor opfordre dig til at fastlægge et ambitionsniveau for antallet af IGU-elever, som dit ministerområde forventer at kunne ansætte i nærmeste fremtid," skrev Claus Hjort Frederiksen i et brev, som Avisen.dk har fået aktindsigt i.
Brevet resulterede i en samlet målsætning 6. september for, hvor mange flygtninge de 19 ministerier sammenlagt skulle ansætte. Efter en række opdateringer var ambitionen 1. februar i år, at ministerierne skulle ansætte mellem 259 og 304 flygtninge.
Et halvt år efter den oprindelige målsætning kniber det gevaldigt. Kun 38 flygtninge er blevet ansat. Ni ministerier har slet ikke ansat nogen. Tre ministerier har heller ikke ambitioner om at gøre det i fremtiden - læs mere om dem her.
Eksempelvis har Erhvervsministeriet en ambition om at ansætte 12 IGU-elever, men har foreløbig slet ingen ansat.
Undervisningsministeriet har en ambition om at tage 51 IGU-elever, men har kun ansat 5.
Duksen i klassen er Beskæftigelsesministeriet, der har ansat alle de otte, ministeriet har sat som sit mål.
Troels Lund Poulsens (V) beskæftigelsesministerium og Inger Støjbergs (V) udlændinge- og integrationsministerium er de eneste, der har opfyldt deres ambition. De har ansat henholdsvis otte og seks praktikanter.
Artiklen fortsætter under grafikken
Flygtningepraktikanter ikke en prioritet
Så sent som mandag i denne uge bebudede udlændinge- og integrationsminister Inger Støjberg (V) sammen med beskæftigelsesminister Troels Lund Poulsen (V) i en kronik i Berlingske, at flere flygtninge skal i arbejde. Her blev IGU fremhævet:
"Det vigtigste er, at flygtninge kommer i gang, så de får bedre mulighed for at få en permanent tilknytning til arbejdsmarkedet," skrev de i kronikken.
IGU-forløbene er tidligere blevet fremhævet som kronjuvelen i regeringens integrationsprojekt, og netop derfor er ministeriernes egne tal særlig skuffende. Det siger partner i analysefirmaet LG Insight, Lars Larsen.
- Der er noget prestige i spil i forhold til trepartsforhandlingerne. IGU-grundforløbet blev præsenteret som et missing link i forhold til at få flygtninge i arbejde, hvor uddannelse og praktik blev kombineret. Det var en ambitiøs model med en forventning om, at det var det manglende trin. IGU er også en god model. Så lige nu er man nok lidt skuffet, siger han.
Arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet Bent Greve fælder en anderledes kort dom over statens brug af IGU-ordningen.
- De her tal viser, at denne ordning bestemt ikke er en prioritet i de enkelte ministerier, siger han og uddyber:
- Det ser ikke ud som om, at staten tager sin egen ordning tilstrækkelig alvorligt, og der er især visse ministerier, der skiller sig negativt ud som Kirkeministeriet og Uddannelses- og Forskningsministeriet, der har skudt enormt over mål.
Ministre fejer for egen dør
IGU-ordningen er et kærlighedsbarn mellem Beskæftigelsesministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet født ud af trepartsforhandlingerne. Netop de to ministerier er også de eneste, der efter et halvt år har nået deres egen målsætning med henholdsvis otte og seks elever.
Det er resultater, som Inger Støjberg stiller sig tilfreds med, men hun opfordrer sine kollegaer til at følge trop.
"Jeg er glad for at se, at der er ved at komme luft under vingerne på IGU’en, og selvfølgelig er det også vigtigt, at vi i Staten bidrager til at gøre ordningen til en succes. Så det vil jeg minde mine ministerkollegaer om at huske. Vi har god erfaring med det i vores koncern, og den erfaring vil jeg dele med dem," skriver hun til Avisen.dk.
Samtidig skriver ministeriet, at der løbende afholdes møder med ansvarlige i de andre ministerier for at komme udfordringer med ansættelse af flygtningepraktikanter til livs.
Udlændinge- og integrationsministeriet meddeler desuden, at man forventer at ansætte yderligere to IGU-elever snarest og dermed overgå den oprindelige ambition.
Skuffende bannerfører
Lars Larsen understreger, at IGU-ordningen stadig overvejende er tiltænkt det private erhvervsliv. Men når det kommer frem, at staten har haft en ambition på området, som det ikke kan opfylde, er det svært at se det som andet end skuffende.
- Det er måske uretfærdigt at gå for hårdt til staten, for det er de private, som er målgruppen for IGU. Men det er skuffende, at de ikke kan tænke lidt ud af boksen. Det er et udtryk for vanetænkning, siger Lars Larsen.
Han bakkes op af Bent Greve, der begræder ministeriernes indtil videre ret kuldsejlede forsøg på at gå forrest. Ordningen indeholder nemlig teoretisk set de rette elementer for en god integration, mener han.
- Det er en skam, at staten ikke går foran og viser vejen, for IGU-ordningen har rigtig fornuftige elementer med en kombination af erhvervspraktik, sproglig læring og uddannelse, siger Bent Greve og fortsætter:
- Hvis staten gik forrest, ville det også brede ordningen mere ud og gøre den mere kendt. For et af problemerne for IGU-ordningen har været, at der ikke har været meget opmærksomhed om den.
Tidligere har Avisen.dk talt med Waseem Shakir, der er flygtet fra krigen i Syrien og nu er IGU-elev i TDC. Læs mere her: Waseem er flygtningeelev: "Jeg vil ikke bare sidde og få penge"