Regeringen er langt fra at nå sin egen målsætning om at ansætte et større antal flygtninge i de forskellige ministerier. Det kan Avisen.dk i dag fortælle.
Det er regeringens mål, at der skal ansættes mellem 259 og 304 flygtninge i de såkaldte IGU-forløb i danske ministerier. Men blot 38 er indtil videre blevet ansat. Det viser tal, som Avisen.dk har indhentet via aktindsigter i Finansministeriet.
Aktindsigterne viser både det antal IGU-pladser, som de forskellige ministerier mener, at de kan oprette, samt det antal pladser, der rent faktisk er blevet oprettet.
Tre ministerier - Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Statsministeriet - har helt lukket for muligheden for at tage flygtninge i IGU-forløb. Det på trods af, at den daværende finansminister Claus Hjort Frederiksen (V) i juni sidste år opfordrede alle ministerier til at hjælpe med at løfte opgaven.
Partner i analysefirmaet LG Insight, der beskæftiger sig med integration på arbejdsmarkedet, Lars Larsen, sår tvivl om, hvorvidt ministerierne vitterlig prøver at få IGU-stillingerne besat.
- Kerneopgaverne i de statslige institutioner er uddannelsestunge, men det forhindrer dem jo ikke i at hyre IGU-elever i andre stillinger, hvor de kan gå til hånde i ufaglærte stillinger eller administrative job som kontormedhjælpere. Det lugter af dårlig undskyldning, siger han.
Artiklen fortsætter under grafikken
Sikkerhedsgodkendelse spænder ben
Siden finansministeren i juni bad sine minister-kollegaer om hjælp, har Forsvars- og Udenrigsministeriet trådt vande.
Årsagen er sikkerhedsgodkendelser - eller rettere manglen på samme. Men hvor Udenrigsministeriet fra starten af har smækket døren i, undersøger Forsvarsministeriet mulighederne.
"Der er identificeret ni mulige IGU-stillinger i Forsvarsministeriets koncern. Om stillingerne vil kunne besættes, afhænger primært af, om ansøgerne kan opnå sikkerhedsgodkendelse. Stillingerne vedrører funktioner inden for specialarbejder- eller håndværkerfag ved Forsvarets Hovedværksteder," skriver ministeriet til Avisen.dk.
Ifølge Forsvarsministeriet er problemet, at IGU-ordningen er målrettet flygtninge, der har været under fem år i Danmark. Normalt forudsætter en sikkerhedsgodkendelse, at man i de sidste syv år har været bosat i et EU- eller NATO-land.
Statsministeriet forpligtigede sig til at tage én IGU-elev. Men det har ministeriet i februar trukket i land på.
"Statsministeriet har et krav om, at alle ansatte er sikkerhedsgodkendt. Statsministeriet iværksatte en proces med at ansætte IGU-kandidater. Men det viste sig ikke muligt at sikkerhedsgodkende de pågældende kandidater, fordi PET ikke kunne lave en komplet baggrundsundersøgelse," skriver ministeriet til Avisen.dk.
Udenrigsministeriet meddeler, at sikkerhedsgodkendelser ligeledes spænder ben. Selv kantinedrift og rengøring i ministeriet kræver en godkendelse. Det har derfor efter flere undersøgelser ikke været muligt at oprette IGU-stillinger.
Tænker ud af boksen
Arbejdsmarkedsforsker ved Roskilde Universitet Bent Greve er forundret over, at sikkerhedsgodkendelser kommer som en overraskelse for ministerierne.
- Det er korrekt, at det muligvis kan være svært at finde plads til flygtninge i et ministerium, men den refleksion burde have været der, før man meldte sin ambition ud, siger han.
Lars Larsen mener, at det er et udtryk for, at ministerierne ikke tænker kreativt.
- Det handler om at tænke ud af boksen og ikke kun se på kernefunktioner. Så må de se på andre områder, hvor de kan ansætte IGU-elever og dermed bane vejen for også private virksomheder. Det virker som om, at ministerierne gør det mere besværligt, end det er, siger han.
Forsvarsministeriet har til forskel fra Statsministeriet og Udenrigsministeriet forsøgt netop det. De ansatte nemlig i slutningen af 2016 tre ikke-danskere i løntilskudstillinger.