Transfers og Lalandia-fremgang mindsker FCK-underskud

Selskabet bag FC København præsenterer mandag et underskud på 6,3 millioner kroner for årets første kvartal.

Selskabet bag fodboldklubben FC København, Parken Sport & Entertainment A/S, præsenterer mandag et mindre underskud for det første kvartal af regnskabsåret 2018.

Tilmeld dig gratis vores nyhedsbrev for flere nyheder.

Det oplyser selskabet i en meddelelse til fondsbørsen.

Det primære resultat udgør et underskud på 6,3 millioner kroner, hvor underskuddet i samme periode i 2017 var 24,8 millioner kroner.

Også omsætningen går frem, da den i første kvartal 2018 lyder på 277,3 millioner kroner imod 262,8 millioner kroner i 2017.

Blandt andet transferaktiviteter er baggrunden for det bedre resultat. Sidste år gav det i dette kvartal et underskud på 2,6 millioner kroner, mens det i år er et overskud på 15,9 millioner kroner.

Selskabet oplyser desuden, at Lalandia havde fremgang i omsætning og resultat, der primært skyldes, at påsken i 2018 faldt i marts, hvor den sidste år lå i april.

Parken Sport & Entertainment A/S fastholder forventningerne for 2018 om et overskud på 35 til 50 millioner kroner før skat.

Forventningerne er baseret på, at FCK kvalificerer sig til gruppespillet i Europa League til efteråret.

Man forventer i alt at omsætte for mellem 1,25 og 1,275 milliarder kroner.

/ritzau/

Følg os på Facebook

Så får du nyheder direkte leveret, og kan deltage i debatten på vores artikler.