Said Ali Abdi taler og skriver flydende dansk til hverdagsbrug, men da han startede på filosofi på Århus Universitet havde han meget svært ved at forstå det akademiske sprog.

»Man kan godt miste modet, når de danske medstuderende får bedre karakterer, men det er det vigtigt at fokusere på, at de har nogle andre vilkår end en selv,« siger Said Ali Abdi, hvis familie oprindeligt stammer fra Somalia.

De mange timer Said Ali Abdi har slået op i ordbogen er en af grundene til, at det er trukket et år ud med at blive bachelor.

En undersøgelse på Aarhus Universitet viser, at andengenerationsindvandrene i gennemsnit bruger 10 år på at gøre studierne færdig. Det er fire år længere, end de danske studerende bruger på studierne.

»Det handler om magt over sproget. Når du har det, kan du også klare en mundtlig eksamen bedre og bedre reagere på det, som censor siger,« siger fagleder Anne Leth Pedersen, der står bag undersøgelsen.

Pumpe giver problemer

Det er blandt andet det akademiske sprog, som giver sprogknuder for andengenerationsindvandrene, men det kan også knibe med at forstå danske ord, som vi ikke bruger så ofte i hverdagen. Det kan være »en pumpe« indenfor medicin, »en bugt« eller »status«.

Et tabu indtil nu

Ifølge fagleder Anne Leth Pedersen er det vigtigt at fokusere på, at andengenerationsindvandrene har problemer med forståelsen.

»Det er mit indtryk, at man ikke tidligere har ønsket at sætte fokus på det. De er jo danskere og skal ikke peges ud. Men man må erkende, at der er sproglige problemer, og at de kan afhjælpes,« understreger hun.

Hun foreslår, at universiteterne laver ekstra undervisning, hvor man hjælper studerende med at forstå teksterne. Samtidig opfordrer hun folkeskoler og gymnasier til at fokusere mere på det akademiske sprog.