Der har den sidste tid været stort fokus på en række PR-rådgivere, der er blevet anklaget for at have problemer med etikken.
Der var sagen om NCC og Københavns Rådhus, hvor beskyldninger føg i luften om, at en kommunalpolitiker ansat i et kommunikationsbureau misbrugte sit erhverv til at presse NCC til at købe ydelser.
Der var sagen om den tidligere fødevareminister, Lars Barfoed (K), der blev bestyrelsesformand for et kommunikationsbureau, blandt andet ejet af formanden for en af brancheforeningerne inden for PR og kommunikation, nemlig Brancheforeningen for Public Relations Virksomheder (BPRV). Det fik nogle aviser til at kritisere Lars Barfoed for at misbruge sin politiske indflydelse, og det skabte kritik af kommunikationsbureauet.
Sidste år var der sagen om PR-bureauet Burson-Marsteller, der blev anklaget for at have lavet en smædekampagne mod Forbrugerrådet, samtidigt med at firmaet også arbejdede for Forbrugerrådet.
I alle tre sager var folketingspolitikerne på banen med kritik, og tidligere formand for Socialdemokraterne, Svend Auken, krævede blandt andet, at alle lobby-ister skulle ind i et officielt register.
Sagerne viste, at politisk rådgivning er et emne, der kan få folk op af stolen, fordi det ofte giver indtryk af lyssky lobbyister, der render rundt med brune konvolutter fyldt med umærkede pengesedler og forsøger at bestikke de folkevalgte repræsentanter.
Bedste forsvar er angreb
Den sidste sag på listen er helt aktuel. Den handler om den tidligere spindoktor Carsten Mai, der står i spidsen for firmaet Gunbak. Carsten Mai er tidligere pressechef for Københavns overborgmester, Jens Kramer Mikkelsen (S), og har også været spindoktor for finansminister Thor Pedersen (V) i en årrække.
Carsten Mai er blevet kritiseret af Brancheforeningen for PR, fordi han efter rådgivningen af én kunde valgte at rådgive en konkurrerende kunde.
De fire sager har flere fællestræk. De handler om lobbyisme, politisk rådgivning og etik.
Men der er en afgørende forskel, som tyder på, at Carsten Mai kender sin spinhåndbog særdeles godt. Fra sagens begyndelse har Carsten Mai nemlig været åben og indgået i dialog med medierne. Han har ikke gemt sig bag lukkede døre med en forslidt »ingen kommentarer«, men har i stedet forsøgt at fremlægge sine argumenter om, hvad der er sket i sagen. Carsten Mai har hævdet, at Gunbak ikke har brugt fortrolig information, og at han ikke fordækt har rådgivet to kunder med modstridende interesser på samme tid.
Klassisk spinredskab
Hvorvidt Carsten Mai har handlet forkert eller ej, må være op til andre at vurdere og skal ikke behandles her. På samme måde som i de øvrige sager, må offentlighedens dom vente, til sagen er behandlet konkret.
Men det står klart, at Carsten Mai har brugt et helt klassisk spinredskab i sin håndtering af sagen. Det handler nemlig om at gå ud med fuld styrke med alle informationer, så snart en sag begynder at rulle.
Mange politikere har i tidens løb troet, at de kunne tie en historie ihjel. De har troet, at de som en struds kunne stikke hovedet i jorden og via tankens magt få et problem til at forsvinde. Men som lignende sager har vist, er det helt sikkert, at en politisk betændt sag aldrig driver over af sig selv. Enhver dygtig spindoktor ved, at man aldrig må lade andre definere en sag, uanset om sagen er positiv eller ej.
Den lektie har Carsten Mai igennem sine år i det politiske spin lært, og resultatet er topspin begået også uden for Christiansborg.
Mads Christian Esbensen skriver fast i Nyhedsavisen hver 14. dag.