Danskerne bliver ældre, men de velstillede er stukket af fra de fattigste. Mens en 50-årig mandlig advokat kan se frem til at blive 84 år, skal en jævnaldrende skraldemand ikke regne med at blive mere end 76 år, viser en ny analyse fra Institut for Folkesundhedsvidenskab på Københavns Universitet.
Forskellen i forventet levetid for den rigeste og fattigste fjerdedel er fordoblet siden 1986.
Det skriver Ugebrevet A4.
- Alle grupper har en stigning i levetiden, men de bedst stillede har en større stigning end de dårligst stillede. Det hænger sammen med, at uligheden i indkomst og formue også er steget i perioden. De, der har de bedste betingelser, har også de bedste muligheder for at leve et sundt liv, siger lektor Henrik Brønnum-Hansen, der har lavet undersøgelsen.
Han har analyseret data for den rigeste og den fattigste fjerdedel af befolkning. Tallene viser blandt andet, at 72,5 procent af de rigeste kan forvente at blive mindst 80 år gamle. Mens det samme kun gælder for 41,6 af de fattigste.
Ifølge Sundheds- og ældreminister Sophie Løhde (V) er ulighed i sundhed et stort problem, som regeringen tager meget alvorligt.
- Det er ikke rimeligt, at det er ens postnummer eller tykkelsen på tegnebogen, der afgør, hvor lang tid man eksempelvis kan forvente at leve. Regeringen har derfor taget en lang række initiativer på sundhedsområdet for at mindske uligheden i sundhed, skriver hun i en mail til Ugebrevet A4 og fremhæver regeringens Kræftplan IV, der har som mål at skabe den første røgfrie generation i 2030.
Rygning er ifølge Henrik Brønnum-Hansen den væsentligste faktor, når det kommer til social ulighed i dødelighed. Men derudover mener han, at Danmark bør gøre op med det, han kalder en meget liberalistisk politik i forhold til forebyggende sundhedsindsatser.
- Rammerne for at leve sundere skabes bedst ved strukturelle tiltag, men i Danmark har vi tradition for, at man ikke må regulere den slags. Der er bare ikke noget, der tyder på, at det gør noget godt for folkesundheden, hvis man lægger for meget vægt på det frie valg. Vi risikerer, at mange mennesker mister friheden til at vælge uafhængighed af tobak, alkohol og andre usunde vaner, siger han.
Københavns Kommune arbejder med strukturelle tiltag, der skal styrke folkesundheden. Her er mottoet, at det sunde valg skal være det lette valg, forklarer sundhedsborgmester Ninna Thomsen (SF).
- Når vi plastrer København til med cykelstier, så er det for at gøre det til en bedre oplevelse at tage cyklen end bilen. Og når vi har indført en skolemadsordning, der er gratis for dem med de laveste indtægter, så går de jo ikke over i shawarmabaren i frikvarteret, siger hun.
Når man arbejder på det strukturelle plan, så har samfundet mulighed for at kompensere for, at der er nogle grupper, der ikke har de samme muligheder for at leve sundt som andre.
- Når vi bare laver informationskampagner, så er det middelklassen, der kommer rendende, fordi de godt ved, at de skal gøre noget ved deres livsstil. Men det er ikke nok for dem med de korte uddannelser og små indtægter, siger hun.
Du vil modtage en email med et link du skal klikke på, for at verificere din mailadresse. Når du har gjort det, vil du begynde at modtage nyhedsbrevet.
..og din tilmelding blev ikke registeret.
Klik eventuelt her, og prøv igen, eller kontakt os på avisen@avisen.dk. Så hjælper vi dig med at blive tilmeldt.