- Vi kan ikke ødelægge vores samfundsmodel og lade det hele falde fra hinanden. Det går ikke, siger Lasse Helner, der sammen med sin kone Mathilde Bondo lever af at skrive og spille viser og folkemusik.

 

Han er bekymret for den udvikling, der sker i hele verden, fortæller han.

 

- Vi har altså nogle forfærdelige ledere i denne verden for øjeblikket, som bygger mure mellem grænserne, siger han, da Avisen.dk møder ham og hans hustru Mathilde Bondo til en snak om, hvad de oplever som samfundets største knaster.

 

Men også herhjemme er der plads til forbedringer på flere kanter, pointerer Lasse Helner. For eksempel er han forarget over, at fordelingen af ressourcer blandt danskerne er pilskæv. 

 

- Vi er ikke noget fattigt land, men derfor er fordelingen alligevel meget skæv. Vi må stoppe den der misfordeling af midler, hvor de rige bare bliver rigere og rigere. Der er ingen mennesker, der kan bruge de der penge. De skal bruges på en anden måde. Få rige ejer så meget, mens mange andre slet ikke ejer noget, siger han.

 

Mathilde Bondo giver sin mand helt ret.

 

- Jeg er af samme holdning, især i forhold til det her med de svage i samfundet, som gamle og handicappede og de unge. Uddannelser det er et meget slemt sted at spare, siger hun.       

 

Lasse Helner understreger, at han ikke har noget imod, at folk tjener penge. De må også godt blive rige.

 

- Men der skal også være en kant, fordi når så de gamle ligger i deres egen pøl, og hospitalerne ikke fungerer, så må vi altså se, hvor pengene er henne. Og når en mand får 30 til 40 millioner kroner for at forlade et job i en bank, hvor han har kvajet sig, er der noget galt, siger han.

 

Mathilde Bondo minder om, at fællesfølelsen er noget, vi bør værne om.

 

- Det er blevet mere og mere sådan, at enhver hytter sit, oplever hun. 

 

- Den berømte danske solidaritet den holder ikke så længe, som man kunne forestille sig. Når folk opdager, at der ikke er noget i det for dem, så smutter de, påpeger Lasse Helner.

 

Det kommer blandt andet til udtryk ved, at flere og flere vender ryggen til deres fagforeninger, mener han. Men han retter også en sønderlemmende kritik mod fagbevægelsen, som han synes har forpasset sin rolle.

 

- Fagforeningerne har på mange måder også spillet fallit. De har ikke forstået at følge med tiden. Den samme grådighed og egoisme fandt også sin vej der. Det er trist. Nogen må trampe i gulvet.         

Den manglende solidaritet kommer blandt andet til udtryk, når der diskuteres digitalt, oplever Mathilde Bondo.

 

- På medierne og på platformene på internettet er folk tilbøjelige til at bruge en grimmere tone, end hvis man sad over for hinanden. Det er lidt uansvarligt at bruge sådan en grim tone, når man debatterer, siger hun og påpeger, at uenighed netop er demokratiets salt. 

 

Lasse Helner tilføjer, at han og hans kone som musikere kan være med til at præge debatten, forsonligheden og tolerancen med de sange, de skriver og optræder med.