Trods politisk fokus og mange indsatser for at hjælpe udsatte børn videre i livet, er udviklingen over en 10-årig periode ikke vendt.
Tre ud af ti 25-årige har ikke fuldført en ungdomsuddannelse. Tallet er det samme i 2015 som i 2005. Og når de unge bliver 30, er der stadig 15 procent, der kun har en folkeskoleeksamen. Også det tal er uændret over en 10-årig periode.
Det siger afdelingsdirektør Niels Ploug i Danmarks Statistik til Ugebrevet A4.
Niels Ploug udgiver 4. januar bogen 'Social arv og social ulighed', der sammenholder den nyeste forskning i udsatte børns muligheder for at klare sig i uddannelsessystemet.
- På trods af indsatser i uddannelsessystemet for at bryde den sociale arv, så har blandt andet forhold i velfærdssystemet og på arbejdsmarkedet betydet, at man ikke har opnået de ønskede resultater. Tiltagene mod social arv kan ikke følge med en udvikling, hvor forandringerne udenom indsatserne sker med så stor hastighed, siger han.
Politisk har man fulgt mange af de anbefalinger, forskerne gav i bogens førsteudgave i 2007, men den nyeste forskning viser ifølge Niels Ploug, at udviklingen ikke er vendt:
Kun 7 procent af underklassens børn er i gang med en lang, videregående uddannelse, når de er 25-26 år gamle. For arbejderklassen er tallet 9 procent, mens det for middelklasse, højere middelklasse og overklasse er henholdsvis 20, 39 og 40 procent. På de mellemlange uddannelser finder man 16 procent af en 25-26-årig årgang fra underklassen.
Niels Ploug konstaterer, at det generelt er de øvre sociale klasser, der får fordele af tiltag for udsatte. Et eksempel er pædagogiske programmer målrettet udsatte børn i daginstitutioner, hvor primært de ikke-udsatte børn havde gavn af indsatsen.
- Det er gennemgående, at det er de ressourcestærke, der lettest får noget ud af systemet, siger han.
- Vores uddannelsessystem er derfor en stor omfordelingskasse, hvor vi tager fra de fattige og giver til de rige, for vi betaler jo alle sammen til det, men det er de rige, der virkelig får noget ud af det, fordi det er indrettet til dem. Det viser vores tal, siger Niels Ploug til Ugebrevet A4.