»Han skal nok få så mange tæsk derinde! (Det) tvivler jeg ikke to sekunder på, med mindre de smider ham i isolation.«

Udsagnet kommer fra debattøren humleloi i en netdebat på TV2 s hjemmeside, og samme budskab går igen mange andre steder i andre versioner. Men forventningen om, at faderen i Tøndersagen er tvunget til at vælge mellem frivillig isolation eller overfald fra medfanger, har ikke noget på sig.

»Rent faktisk går det utrolig godt. Vi har meget sjældent nogen i frivillig isolation,« siger Lene Møller-Nielsen, fængselsinspektør på Anstalten ved Herstedvester. Der har den nyligt dømte mand siddet siden august 2005, da sagen begyndte.

Overfald finder sted

Risikoen for overfald på fanger, der har mishandlet og/eller myrdet børn, er nomalt helt reel. Et eksempel er Malene-morderen , Frede Sander Jensen, der i 1982 blev dømt for mordet på den 10-årig pige Malene Rose Hansen. Han blev overfaldet af en medfange og stukket ned under sit ophold i Statsfængslet i Vridsløselille.

Af den grund kommer mange, der har begået forbrydelser mod børn, til Anstalten i Herstedvester, hvor overfald er sjældnere.

»De har alle sammen lavet noget, der er af en sådan karakter, at de ikke har noget at lade hinanden høre. Det er drab, ildspåsættelse og den slags, hvor det også kan være gået ud over børn. De kan godt drille hinanden, men så er det med andre ting,« siger Lene Møller-Nielsen.

Uhelbredelige

Når fanger idømmes såkaldt forvaring på Anstalten ved Herstedvester, har de en forstyrret personlighed, der før blev kaldt psykopati. Men de er ikke direkte sindssyge. Sindssyge kriminelle får i stedet behandlingsdomme på psykiatriske hospitaler, forklarer fængslets administrerende overlæge, Birgit Jessen-Petersen.

Psykiatere, psykologer og socialrådgivere følger hver dag fangerne. Målet er, at fangerne ikke længere er farlige. Men behandlerne kan ikke helbrede dem. Fangerne kan dog blive bedre til at styre sig i situationer, hvor de normalt ville være farlige for andre. En drastisk mulighed er at kastrere en fange med indsprøjtninger.

»Det nedsætter det mandlige kønshormoner og dermed deres drifter og fantasier. De 36 personer, som er blevet tilbudt behandlingen, er ikke faldet tilbage og begået nye overgreb« siger Birgit Jessen-Petersen.