I december måtte kræftpatienter vente op til ni uger på at få plads i en af Odense Universitetshospital strålekanoner. Men overskridelsen af behandlingsgarantien på fire uger er stort set slut. I hvert fald foreløbig. Og med udenlandsk hjælp.
De seneste fire uger er der således kun en enkelt patient, der ikke har fået tilbud om stråler inden for fire uger, fortæller formanden for Region Syddanmark, Carl Holst (V).
»Og det vil jeg have lov til at glæde mig over.«
Årsagen? En ventetid, der i december blev splittet i to.
Én til de såkaldt mobile patienter, der får tilbudt strålebehandling på et udenlandsk sygehus – typisk i Flensborg eller Kiel – og én til de svageste patienter, der bliver behandlet på enten Vejle Sygehus eller Odense Universitetshospital.
En nødløsning?
Omkring 40 patienter har foreløbig sagt ja til stråler i udlandet, mens der alene i uge fire var 20 kræftpatienter på Odense Universitetshospital, der fik buddet, men takkede nej. Og dermed skal vente på ledig plads i Odense. En ventetid, der i øjeblikket er fem uger.
Poul-Erik Svendsen (S), den tidligere formand for Fyns Amts Sygehusudvalg og næstformand i Regionsrådet, anerkender, at de to ventelister har løst et akut problem. Men:
»Det er en nødløsning,« siger han.
»Vi skal kunne dække os ind med vores egne strålekanoner i Vejle og Odense. Det er ikke holdbart, at syge mennesker skal sendes til udlandet. Og så er det en dyr løsning,« mener Poul Svendsen. Ifølge Per Busk, afdelingschef i Planlægnings- og Udviklingafdelingen i Region Syddanmark, er selve behandlingen ikke dyrere at købe i Tyskland end på danske sygehuse.
»Men dertil kommer selvfølgelig udgifter til transport og hotelophold i udlandet,« siger han.
Flere kanoner næste år
Carl Holst erkender da også, at problemet nu ikke er løst for altid.
»Vi skal ikke bare læne os tilbage og sige det var det . For det er en løbende proces, der hele tiden kan gå op og ned,« forklarer han.
I løbet af de næste år udvides regionens kapacitet med yderligere tre strålekanoner, ligesom der også skal gøres en indsats for at skaffe mere og uddannet personale til at betjene udstyret.