To danske aktivister er tilbageholdt i den schweiziske by Geneve efter at have opsat et banner ved FN's europæiske hovedkvarter i forbindelse med en protestaktion mod Kinas rolle i Tibet.
Luna Pedersen og Lærke Arvedsen fra foreningen Studerende for et frit Tibet blev anholdt efter aktionen.
De to danskere blev anholdt sammen med to briter, da de var kravet op på et stillads, der står omkring FN-bygningen.
Her havde de opsat et banner med ordene: Kina krænker menneskerettighederne i Tibet - FN skal støtte Tibet.
Banneret var cirka 9 gange 15 meter stort.
/ritzau/