Vil du gerne have polstret pensionsopsparingen - eller måske undgå at betale alt for meget i topskat i 2018?
Så er det ved at være sidste chance. Hvert år må du nemlig indbetale op til et vist beløb på forskellige pensionsordninger - og fristen er til nytår.
Der er en smule penge at hente ved at gøre det, hvis du betaler topskat, forklarer Carsten Tanggaard, der er professor på Institut for Økonomi på Aarhus Universitet og medlem af Penge- og Pensionspanelet.
- Men derudover skal du ikke gøre det af hensyn til skattefradragene, for de har ingen værdi, siger han.
Det skyldes, at hvis du indbetaler til pension nu og får fradrag for det, skal du også betale skat af pengene, når de engang skal udbetales. Tallene går altså i nul i sidste ende.
- Så man skal gøre det, hvis man har brug for flere penge mellem hænderne, når man bliver ældre - og ikke for fradragenes skyld, råder Carsten Tanggaard.
Hvis du vælger at indbetale penge til pensionen, er der tre muligheder, forklarer Britt Brandum, der er medlemschef hos PKA, som er et af Danmarks største pensionsselskaber
1) Aldersopsparing
Aldersopsparingen eller alderssummen er en portion penge, du kan få udbetalt på én gang.
Har du mindre end fem år tilbage til folkepensionsalderen, kan du indbetale op til 46.000 kroner om året. Før det er beløbet 5100 kroner om året.
Pengene er ikke fradragsberettigede, men til gengæld skal du heller ikke betale skat af dem, når de bliver udbetalt.
- Alderssummen har to fordele: Den påvirker ikke de offentlige ydelser, og du får det udbetalt, du har sparet op, siger Britt Brandum.
2) Ratepension
En anden mulighed er at indbetale til en ratepension, som er fradragsberettiget. Du kan indbetale op til 54.700 kroner om året, og i 2018 er der indført et forhøjet fradrag på indbetalinger.
- Hvis man har fået tjent lidt rigeligt og tænker, at det kommer til at gøre ondt skattemæssigt, så kan man nedbringe sin personlige indkomst ved at indbetale til en ratepension, fortæller Britt Brandum.
Betaler du topskat, er der en ekstra skattegevinst, da du typisk har en højere skatteprocent nu, end når du går på pension.
Har du en lav- eller mellemindkomst, er ratepensionen en måde at flytte noget forbrug fra den ene ende af livet til den anden og samtidig få opsparingen til at yngle i mellemtiden, siger medlemschefen.
Ratepensionen udbetales over en årrække på mindst 10 år og op til 30 år.
3) Livrente
En tredje mulighed er en livrente, som er fradragsberettiget og derfor også skattepligtig, når den udbetales måned for måned.
Modsat en ratepension kan livrenten være livsvarig og fungere som en forsikring. Det vil sige, at du er sikret et beløb hver måned - uanset hvor længe du lever.
- Lever du længe, får du mere ud af den. Men der er en risiko forbundet med det, siger Britt Brandum.
Lever du knap så længe, kan en del af det resterende beløb nemlig gå til dine arvinger, men ikke det hele. Resten går til medlemmer, der lever længere.
Der er ikke er noget loft for, hvor meget du må sætte ind på en livrente.
/ritzau fokus/
Af Stine Eskildsen/ritzau fokus/