1. januar er det slut med at tage en tur Snurretoppen i Tivoli. Det oplyser Tivoli i en pressemeddelelse.
Snurretoppen rives ned for at give plads til en ny forlystelse.
- Området bliver afspærret de næste mange måneder. Arbejdet begynder allerede fra på mandag den første januar, hvor 20 mand vil være beskæftiget med at skabe rammerne, lyder det i pressemeddelelsen.
Ifølge Tivolis pressechef, Torben Plank, har Snurretoppen været en populær forlystelse. Den har trukket gæster i 29 år og kørt næsten 14 millioner ture.
- Der er lidt med vemod at sige farvel til en populær forlystelse som Snurretoppen, omvendt så kan gæsterne se frem til en familienyhed, der sparker biiip, siger Torben Plank uden at komme ind på, hvad der skal være i området tæt på Koncertsalen.
Jubilæum med udvidet sæson
Tivoli er verdens ældste af sin slags og runder i 2018 175 år som forlystelseshave. Der åbnes 2. februar, hvor der bliver premiere på Vinter i Tivoli, som er en ny sæson, i anledning af jubilæumsåret.