Brrrr. Tidligere i dag lagde superstjernen Justin Timberlake en video ud på sin Facebook- og Instagram-profil, hvor han selv og hans band The Tennessee Kids, hælder iskoldt vand ud over sig selv.
Det er dog ikke på grund af sommerens varme, popsangeren har valgt at blive nedkølet.
På samme måde som mange danskere i løbet af foråret blev nomineret af deres venner (eller uvenner) til at tage en dukkert i havet inden for 24 timer, hvis de ikke ville hoste op med en middag eller andet godt, er Justin Timberlake nemlig blevet udfordret til at tage et koldt gys eller til at donere mindst 550 kroner til ALS, der er en amerikansk organisation for skleroseramte.
Selvom popstjernen lod sig rive med af den våde spøg, var han alligevel klar til at give penge til det gode formål.
- I har nu 24 timer til at donere mindst 550 kroner eller bade jer selv med is (eller begge dele. Vi gjorde begge dele... og så donerede vi endnu flere penge. Det er sådan en god sag), skriver "What goes around"-hitmageren på sin profil.
I tradition med legen på de sociale medier har den 33-årige musiker nu givet stafetten videre og nomineret to andre kendisser - nemlig The Tonight Show-værten Jimmy Fallon og rockbandet The Roots.
Den velgørende trend, der oversat til dansk går under navnet "ALS-isspandskonkurrencen" blev sat i gang af den 29-årige sklerosepatient Pete Frates.
Se videoen, hvor Justin Timberlake hælder isvand ud over sig her: http://www.youtube.com/watch?v=lc5oYP6853o&feature=youtu.be
Newspaq