Politiets aflytningsmuligheder bliver en dyr fornøjelse for danskerne.

Meget tyder nemlig på, at det i sidste ende er forbrugerne, der kommer til at betale for en del af politiets udvidede beføjelser i antiterrorloven. Loven er vedtaget for at give de danske myndigheder bedre muligheder for at forebygge terror.

Lovens krav om aflytningsmuligheder og registrering af kommunikation på internettet løber op i ikke mindre end 200 millioner kroner alene til at etablere det nødvendige udstyr.

»Men oven i det skal det jo drives, og det, regner vi med, vil koste selskaberne 50 millioner kroner om året,« lyder det fra brancheforeningen Telekomindustriens direktør, Ib Tolstrup.

»Og hvis ikke aktierne skal falde, skal det jo hentes ind på blandt andet øgede telepriser,« siger Ib Tolstrup, der vurderer, at de 200 milllioner svarer til omkring en halv procent af den danske teleindustris årlige omsætning.

Forbrugerne må »hjælpe«

Hos en af landets store net-udbydere, Cybercity, bekræfter den regulatoriske chef, Nicholai Kramer Pfeiffer, at det er en bekostelig affære for virksomheden.

»For vores virksomhed er det et tocifret millionbeløb, og på den ene eller anden måde er det jo noget, forbrugerne kommer til at hjælpe med at betale,« siger han.

Den danske terrorlov trådte delvist i kraft i september og er helt indfaset fra 1. januar. På forskellige punkter er de danske krav til televirksomhederne skrappere end de krav, EU har vedtaget. Og det finder Ib Tolstrup direkte konkurrenceforvridende.

»Vi vil finde det naturligt, hvis staten kompenserede virksomhederne på de punkter, hvor Danmark går længere end det, EU kræver,« siger han.

Et synspunkt, som direktøren i den liberale tænketank Cepos, Martin Ågerup, er enig i. Men i princippet burde virksomhederne kompenseres for deres ekstraomkostninger, uanset om det er EU eller den danske stat, der pålægger dem udgifterne, mener han.

»Om det er EU eller den danske stat, der står bag kravene, ændrer jo ikke på, at det er en regulering og en ekstraomkostning, som virksomheden bliver pålagt. Hvad enten regningen så i den sidste ende havner hos forbrugerne eller aktionærerne,« siger han.

Det er ikke lykkedes at få en kommentar fra justitsminister Lene Espersen (K), men ministeriet oplyser, at det hele tiden har ligget i kortene, at selskaberne selv skulle betale for omkostningerne ved de nye regler.