Mulighederne kunne være endeløse.
Hvis vi for alvor forstod, hvordan verden og universet og mennesket hænger sammen, kunne vi teleportere gennem tid og rum. Vi kunne besøge os selv i andre dimensioner og sende vores tanker til hinanden. Måske kunne vi endda kommunikere med væsener fra det ydre rum og endelig forstå det hele.
Men vi har stødt panden mod en mur. Måske endda bogstaveligt talt. For der er en teori, der forklarer alt, men som samtidig lukker hele vores univers inde i et langt større univers.
Den er aldrig blevet bevist, men den indeholder så megen matematisk fornuft og forklarer virkeligheden så perfekt, at nogle af verdens førende forskere er overbevist om, at den er teorien om alt.
Hvis den er, så er det teorien, der læser Guds tanker, som Einstein sagde det.
Skjult i ligningen
Og måske har forklaringen på alt allerede ligget lige for næsen af os i en over 200 år gammel ligning.
I 60 erne og 70 erne indså en række forskere over hele verden, at denne ligning beskrev verden anderledes, end vi troede. I stedet for at verden bestod af partikler, bestod den i virkeligheden af uendeligt små strenge, der vibrerede på forskellige måder som violinstrenge.
Forskellen i vibration skabte forskellige partikler, og det gjorde, at teorien faktisk beskrev alt. Vibrationerne bliver fremkaldt ved, at strengene befinder sig i flere end vores tre rumlige dimensioner. Disse dimensioner er så små, at vi ikke kan se dem. Men de er ikke de eneste ekstra dimensioner. Der findes også dimensioner, der overgår alt i størrelse.
Det afslører en verden, der kræver, at vi glemmer alt, hvad vi ved, for at forstå.
Og til efteråret kan det meget vel blive nødvendigt.
Superstrengteorien
På det tidspunkt står Large Hadron Collider færdig. Det er en fuldstændig enorm partikelaccelerator dybt under Frankrig og Schweiz, og den kan fortælle, om vi har opfattet verden forkert.
Det kan nemlig vise sig, at Albert Einsteins fire dimensioner er en grov forsimpling af virkeligheden. For måske er der 10 eller 11 dimensioner i universet.
»Hvis det lykkes at skabe et kunstigt sort hul, er det en endegyldig blåstempling af superstrengteorien, som forener de fire naturkræfter i en teori om alt,« siger Steen Hannestad, lektor i astronomi på Aarhus Universitet.
Sandhed fra et sort hul
Large Hadron Collider er en 27 kilometer lang tunnel, som partiklerne vil tilbagelægge på 90 mikrosekunder, som er 90 milliontedele af et sekund. Når partiklerne smadrer mod hinanden ved den hastighed, vil der blandt andet muligvis opstå et sort hul.
»Hvis der opstår et sort hul, så viser det, at universet har mindst 10 dimensioner,« siger Steen Hannestad.
Selvom Large Hadron Collider accelererer partiklerne meget hurtigt, gør den det nemlig slet, slet ikke hurtigt nok til, at der kan opstå sorte huller, hvis universet kun består af fire dimensioner.
»Men der er den besynderlighed, at Large Hadron Collider rent faktisk smadrer partiklerne hårdt nok sammen til, at sorte huller kan opstå i et univers med 10 dimensioner,« siger Steen Hannestad.
Hvis det er tilfældet, siger superstrengteorien, at vores univers er en membran i et langt større univers, fyldt med membraner eller parallelle universer som vores.
»Vores univers kan være en uhyrlig lille membran i et langt større univers, der indeholder mange andre membraner med universer som vores. Desværre kan vi ikke slippe ud af vores egen dimension,« siger Steen Hannestad.
Samtidig forklarer superstrengteorien, hvordan Big Bang opstod. Nemlig ved at to af disse membraner, der både kan være uendelig små og uendelig store, stødte sammen i en kollision, der udløste så megen energi, at Big Bang opstod.