Telia Stofa og et nordjysk boligselskab beskyldes for at have brudt markedsføringsloven. Lejer-ne fik at vide, at hvis de ikke gav besked om, hvilken tv-pakke, de ville have, fik de blot den dyreste.
Og ønskede de helt at slippe fra tv-pakken, skulle de også slippe et gebyr, skriver politiken.dk. Det fik de nord-jyske lejere til at klage, og Forbrugerombudsmand Henrik Øe har nu slået fast, at metoderne er ulovlige. Blandt andet fordi en tv-udbyder ikke må kræve penge af lejere som vil holde tv-et slukket.
Telia Stofa beklager.
»Vi vil tage kontakt til de øvrige beboere i boligforeningen for at afklare, om der er eventuelle misforståelser,« siger kommunikationsdirektør i Telia, Anders Monrad Rendtorff, til Politiken.