»Mit liv kører for fuld skrue, og jeg er dér, hvor jeg gerne vil være. Teatret er mit drømmested også selvom der stadig er meget at gøre,« lyder det fra Bodil Alling.

Efter 25 år på det lille teater Baghuset i Mejlgade kaster hun et kærligt tilbage blik på den første halvdel af sit liv, hvor hun gennem årene har stået på scenen i de største teaterbyer verden over, og som teaterleder har kæmpet for at udvikle børneteatret i Danmark. Alligevel har hun det i dag, som om hun lige er begyndt.

»Det er vigtigt, at man hele tiden spørger sig selv, hvorfor man gør de ting, man gør? At sætte spørgsmålstegn ved alting er et gennemgående træk ved mig og mit arbejde, som jeg aldrig lægger fra mig,« siger hun.

Bodil Alling kom til teatret ved lidt af en tilfældighed.

»Da jeg blev færdig med gymnasiet i Esbjerg, vidste jeg ikke, hvad jeg ville. Dengang i 70 erne var alle døre åbne. Man kunne alt, men jeg vidste altså ikke, hvad jeg skulle,« fortæller Bodil, som af nysgerrighed tog med en veninde på husflidsskole i Svendborg.

Vejen til de skrå brædder

Med en uddannelse som træ- og metalsløjdlærer på lommen var der ikke meget, der tydede på, at det var teatervejen, Bodil ville vælge. Men et dramakursus på husflidsskolen gav hende blod på tanden.

»Jeg brugte meget af min tid på skolen på teater og havde en forestilling om, at jeg skulle læse dramaturgi på universitet, når jeg blev færdig. Men da tiden nærmede sig, sendte min dramalærer mig et brev, hvor han opfordrede mig til i stedet at søge ind på en dramalederuddannelse i Herning. I dag er jeg ham evigt taknemmeligt for, at han skubbede mig i den retning,« fortsætter hun. Efter ni måneder i Herning blev Bodil Alling ansat på Teatret Gruppe 38 i 1981.

Streng selvcensur

»Jeg var totalt uerfaren og meget grøn, da jeg startede. Det jeg kom til, var det et teater af sin tid. Et kollektiv af teaterfolk, som lavede pædagogisk teater for børn, og som ikke lagde skjul på holdningerne. I dag har vi skruet ned for de politiske budskaber og er i virkeligheden vældigt upædagogiske,« smiler teaterlederen. Til trods for sin pædagogiske ukorrekthed er hun flere gange blevet premieret med den fornemme Reumertpris for sine børneforestillinger, der også har nydt stor anerkendelse i udlandet.

»Jeg lægger stor vægt på intimiteten i forestillingerne og på at pirre evnen til at forestille sig. Børnene skal ikke bare bruge deres fantasi, men også lære at tænke anderledes og uden for de givne rammer. Det er jo ikke bare underholdning.«

Som leder og ambitiøs kvinde har Bodil Alling altid haft store krav til sig selv og sit arbejde som instruktør og skuespiller.

»Jeg er ikke kompromisløs, men jeg vælger mine kompromisser vældig omhyggeligt. Netop fordi jeg synes, at det, vi laver er så vigtigt, at det skal være knusende godt. Derfor er alt, hvad jeg kaster mig ud i, også underlagt streng selvcensur,« siger hun. Men tiden har pillet de mest naive krav ud af hende.

»Det er rasende hårdt, og jeg prøver også at slække lidt på kravene. Man kan jo ikke holde til at være i det høje gear hele tiden.«